|
Økonomiske styringsmidler betyder, at man forsøger at påvirke forbrugernes og virksomhedernes adfærd ved f.eks at lægge en afgift, et gebyr, eller indfører en pantordning på varer eller serviceydelser, der er miljøfarlige. Rapporten gennemgår en gebyrordning, en pantordning, en kombineret gebyr- og pantordning, samt forhold vedr. frivillige aftaler med producenter, importører og forhandlere. Mulige løsninger for forbedret indsamling og bortskaffelse af blyakkumulatorer Uddrag af resume Efter aftale med Direktoratet for Miljø og Natur indeholder rapporten en sideordnet gennemgang af ordningerne. Rapporten kommer ikke med en anbefaling af, hvilken ordning der bedst når de givne miljømål. Der lægges derved op til en politisk beslutning om valg af ordning. Frivillig aftale. En frivillig aftale vurderes ikke at være en løsning, da der ikke findes brancheorganisationer inden for industri, handel eller service i Grønland, som det offentlige kan indgå en aftale med. Det er ikke muligt at indgå en aftale med et større antal uafhængige importører og forhandlere (der findes ingen producenter) om håndtering af blyakkumulatorer, herunder indsamling og finansiering heraf, efter den model, der er anvendt til brancheaftaler i bl.a. Danmark, Norge og Sverige.
Gebyrordning . En ren gebyrordning kunne overvejes. Målet med ordningen er at opkræve et gebyr, der skal opfattes som en brugerbetaling for bortskaffelse (indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse) af brugte blyakkumulatorer. En gebyrordning vil altså følge "forureneren betaler princippet". Ordningen består i, at importører og forhandlere i Grønland betaler et gebyr for hver blyakkumulator, der sælges i Grønland. Gebyrets størrelse differentieres m.h.t. type af blyakkumulatorer og størrelse/kapacitet.
1)Grønlands Hjemmestyres toldfunktion i Aalborg ( dette anbefales) eller En gebyrordning vil ikke skabe et nyt og klart incitament til at returnere brugte blyakkumulatorer. Man kan dog forvente at flere vil aflevere brugte akkumulatorer til den kommunale affaldshåndtering, når de kommuner, som på nuværende tidspunkt opkræver gebyr for aflevering af brugte blyakkumulatorer på deres modtagestationer, ophører med det, jf. den foreslåede model.
Pantordning . En ren pantordning kunne overvejes. Målet med ordningen er at skabe incitament for forbrugerne til at aflevere brugte blyakkumulatorer. Ordningen består i, at der ved salg af blyakkumulatorer i detailhandel pålægges køber en pant, som returneres, når køber leverer akkumulatoren tilbage til importøren eller anden forhandler.
Kombineret gebyr- og pantordning. En kombination af de to ovennævnte ordninger bør overvejes. Målet er gennem gebyrer at indføre brugerbetaling for bortskaffelse af brugte akkumulatorer ("forureneren betaler princippet") og via pant at skabe øget incitament for forbrugerne til at aflevere brugte blyakkumulatorer. Derved skulle det være muligt på sigt at nå en målsætning om, at 95% af alle brugte blyakkumulatorer indsamles og afleveres til kommunernes modtagefaciliteter.
Gebyrprovenuet fra ordningen anvendes til dækning af Rapporten foreslår at Grønlands Hjemmestyres toldfunktion i Aalborg varetager opkrævningen af gebyrer. Opkrævning og tilbagebetaling af pant foregår ved at køberen betaler en pant ved køb af en blyakkumulator i detailhandelen. Panten returneres, når køber afleverer akkumulatoren til en importør eller anden forhandler.
Det samlede gebyrniveau skal sikre, at den kombinerede ordning kan løbe rundt.
Ifølge den økonomiske analyse vil disse gebyr- og pantstørrelser sikre, at der er balance mellem ordningens indtægter og udgifter. Rapporten er udarbejdet af Erik Brander, Nordic Consulting Group (NCG), og Helle Husum, COWI, med støtte fra Miljøstyrelsen |