Projekt Affald i kommunerne

Klik her for at hente rapporten i fuld længde

I perioden februar-september 2000 besøgte Kanukokas konsulent, cand.jur. Marie Leer Jørgensen, Qeqertarsuaq, Sisimiut og Upernavik kommuner for at samle viden om håndteringen og forvaltningen af affald i både byer og bygder. Hun fotodokumenterede affaldssituationen og interviewede 104 repræsentanter for både borgere og forvaltning i de 3 kommuner om deres holdning til og viden om, hvordan affald håndteres affald.

Projekt Affald
Besøgene var et led i en større undersøgelse: ”Projekt Affald i kommunerne”, som også omfattede en spørgeskemaundersøgelse vedrørende financieringsmåder og anvendte ressourcer til bortskaffelse, og mængderne af produceret affald fra hver enkelt af de 18 grønlandske kommuner. Derudover blev der gennemført en dataindsamling fra alle kommunerne om bygdeforbrændingsanlæggenes tilstand. Undersøgelsen er financieret af Miljøstyrelsen i Danmark via Dancea-midlerne.
Materialet præsenteres nu i en stor rapport med beskrivelse og analyse af de sandsynlige barrierer for, at affaldshåndteringen foregår miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Forfatteren påpeger også de områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt med en indsats fra henholdsvis centraladministrationens, de enkelte kommuners og Kanukokas side.

Miljøfarligt affald
De tre kommuners affaldshåndtering er temmelig forskellig, men repræsenterer samlet standarden for Grønland som helhed. Og den er faktisk for ringe. For lossepladsernes indretning og forbrændingsanlæggenes kapacitet er endnu ikke tilpasset de affaldstyper og -mængder vi producerer i vores moderne samfund. Særligt det miljøfarlige affald, som f.eks. spildolie og kemikalieaffald fra akkumulatorer og freon fra køle- og fryseskabe, er et problem, særligt i bygderne, hvor der generelt ikke er nogle faciliteter til at opsamle disse affaldstyper. Men også i de mindre byer lever kommunerne ikke op til de krav, der er fastsat i kommunernes egne regulativer.

 
Olieaffald i tromler, Qeqertarsuaq august 2000.
(Foto: Marie Leer Jørgensen)

Bygdeforbrændingsanlæggene
Rapporten kritiserer specielt bygdeforbrændingsanlæggene og giver dem generelt en dårlig karakter for ikke at være tilpasset grønlandske forhold. Det er tilsyneladende svært at få dem til at fungere hensigtsmæssigt og i Qeqertarsuaq har man f.eks. valgt helt at stoppe forsøgene på at få bygdeforbrændingsanlægget til at fungere.

Kommunen brænder derfor affaldet af under åben himmel ved en for lav temperatur. Det betyder, at røgen ikke bare stinker fælt, men også indeholder en lang række miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det samme sker i Upernavik og sandsynligvis også i mange af de øvrige kommuner.

Hallen og omgivelserne omkring bygdeforbrændingsanlægget i Nuussuaq, maj 2000
(Foto: Marie Leer Jørgensen)

Kommunerne som kontrollanter
Rapporten konstaterer, at kommunerne kunne gøre en større indsats for at håndhæve de regler, der er på affaldsområdet. For kommunerne har både ret og pligt til at kontrollere om borgerne holder rent omkring 25 meter rundt om deres bolig og om husstanden er tilmeldt natrenovationsordningen, i stedet for at tømme natpotten i rendestenen.

I enkelte bygder oplevede konsulenten et voldsomt svineri og appellerer til kommunerne om at være bedre til at bestride rollen som kontrollant. Det vil være til stor glæde for de enkelte borgere, hvis kommunen vil påtage sig ansvaret, i stedet for at borgerne skal gå og skælde hinanden ud.

Renovatørernes arbejdsvilkår
Nogle af problemerne, der nævnes i rapporten kunne løses ved at renovatørerne for en bedre løn og arbejdsvilkår. Nogle steder skyldtes svineriet bl.a. at der i en længere periode ikke havde været muligt at få renovatører ansat. Rapporten anbefaler et fælleskommunalt koncept for renovationsmedarbejdernes arbejdsvilkår, bl.a. som en opgave Kanukoka kunne tage op.

Strammere lovgivning
Marie Leer Jørgensen påpeger i rapporten, at lovgivningen bør strammes og ansvarsfordelingen præciseres på flere områder, f.eks. om olie- og kemikalieaffald, sygehusaffald og i forbindelse med sunkne eller strandede skibe. Men der mangler også viden i de enkelte tekniske forvaltninger om, hvordan man håndterer affaldet miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der er således behov for uddannelse af personalet i de tekniske forvaltninger i forsvarlig affaldshåndtering og driften af de forbrændingsanlæg, der opføres i de grønlandske byer i disse år.

Vi skal alle rydde op efter os
Men alt i alt konkluderer rapporten, at der stadig er meget at gøre, før både Direktoratet for miljø og natur, de 18 kommuner og alle vi borgere lever op til vores ansvar for at holde vores land og natur rent og pænt. Måske skulle vi begynde at overveje, hvordan vi hver især kan svine lidt mindre?

Rapporten i fuld længde er udsendt i 1 eksemplar til alle 18 kommuner.

Dump, kirke og museum i Upernavik, set fra isen.
(Foto: Marie Leer Jørgensen)