|
Alle beslutninger i henhold til Landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet eller i henhold til regler udfærdiget med hjemmel i samme, herunder kommunernes regulativer, kan indbringes for Landstingets Miljøklageudvalg senest 6 uger efter meddelelsen er modtaget. Hvem kan klage?
- den, der har modtaget afgørelsen, Klager kan sendes til:
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Miljø og Natur sender herefter klagen til Landstingets klageudvalg vedrørende miljøbeskyttelse ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Samtidig oplyses sagens parter om, at der er indkommet en klage i sagen.
En klage har opsættende virkning
Kapitel 10 i Landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet hjemler klageadgangen:
Kapitel 10
§ 40. Landstinget nedsætter et klageudvalg på tre medlemmer. Landstinget udpeger en formand samt 2 medlemmer til klageudvalget, samt suppleanter herfor. De 2 menige medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis landsstyret og De grønlandske Kommuners Landsforening.
§ 41. Alle beslutninger i henhold til denne landstingsforordning eller i henhold til regler udfærdiget med hjemmel heri kan indbringes for klageudvalget. § 42. Klagefristen er 6 uger fra den dag, beslutningen er meddelt den, som afgørelsen er rettet til, eller, jf. § 29, en godkendelse er offentliggjort. § 43. Klageudvalgets afgørelser er endelige.
§ 44. En klage har opsættende virkning for godkendelser, tilladelser, påbud eller forbud, indtil klageudvalgets afgørelse foreligger, eller klageudvalget bestemmer andet.
§ 45. Såfremt udnyttelsen af en godkendelse eller tilladelse efter denne forordning eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter forudsætter udførelse af bygge eller anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes før udløbet af den i § 42 nævnte klagefrist.
|