Bly (Pb)

Bly ophobes i lever, nyrer, galde og knogler. Når det først er blevet en del af knoglerne, er det adskillige år om at forlade kroppen. Bly kan også ophobes i æg og fostre. Beskadigelse af nervesystemet og mave-/tarmsymptomer er de vigtigste tegn på blyforgiftning. Bly hæmmer også produktionen af røde blodlegemer og medfører anæmi. Bly er især giftigt for den voksende hjerne og kan påvirke børns adfærdsudvikling, selv ved lave koncentrationer. Således mistænkes os fra biler , der kører på blyholdig benzin, for at have givet anledning til luftkoncentrationer i de forurenede byer i et omfang, der har været store nok til at påvirke børns udvikling. Flere undersøgelser har vist, at børn i forurenede områder har en svigtende tale-, sprogbehandlings- og koncentrationsevne.

Kilde til bly i miljøet :

Blyholdig benzin har været den vigtigste kilde til forøgede miljøkoncentrationer på verdensplan og indførelsen af blyfri benzin og indsamling af blyakkumulatorer har mærkbart sænket koncentrationen af bly i miljøet. Blandt de andre menneskeskabte kilder er minedrift og metalbearbejdningsindustrier, ammunition og affaldsforbrænding. Blykoncentrationerne i Arktis er generelt faldende.

Kilder til menneskers bly-optag:

Man ved ikke præcist, hvordan mennesker udsættes for bly, men de vigtigste kilder er nok luften, føden og drikkevandet.

Kilde:
Arktisk Forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø, AMAP, 1997
Linket fører direkte til udgivelsen på Miljøstyrelsens hjemmeside. Bemærk at det kan tage en del  tid at åbne den.

Arctic Pollution 2002, AMAP, 2002.