Kviksølv (Hg)

Kviksølv påvirker nervesystemet og hjernen negativt, navnlig i fosterstadiet og hos unger. Påvirkningen kan give barnet neurologiske skader, som både viser sig som strukturelle ændringer i hjernen og i barnets adfærd. Methylkviksølv kan muligvis også påvirke immunsystemet. Kviksølv kan skade reproduktionsevnen ved at hæmme sædproduktionen.

Kilder til kviksølv i miljøet:

Årsag til kviksølv i miljøet er især afbrænding af affald og kul og industriudledning, hvorefter kviksølvet transporteres med atmosfæren til Arktis. Kviksølvkoncentrationerne i Arktis er generelt stigende.

Ny forskning viser at Arktis fungerer som en "opsamlings-balje" for kviksølv.  Hent via dette link artiklen

"Kviksølv koncentreres i Arktis"  - DMUNyt 2004 nr. 20, 13. december

"Polarsolens mørke gerninger" , Polarfrontens nr. 4, 2002. 
Begge artikler  refererer  resultaterne fra ny forskning, der viser at polarsolens ankomst efter vinterens mørke udløser en kemisk proces, der fjerner kviksølvet fra atmosfæren og oplagrer den i sneen - omdannet til en biologisk optagelig form. Når sneen smelter har den en utrolig høj koncentration af kviksølv.

Kilder til menneskers kviksølv-optag:

Vi optager kviksølv via kødet fra havpattedyr og fisk , hvor det forekommer som methylkviksølv. Methylkviksølv optages let gennem tarmvæggen og blodkoncentrationerne afspejler den daglige optagelse. De højeste niveauer er fundet hos kvinder, der spiser mange fødevarer fra havet, særligt i de østlige dele af Canada og i Grønland.

 

Kilde:
Arktisk Forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø, AMAP, 1997
Linket fører direkte til udgivelsen på Miljøstyrelsens hjemmeside. Bemærk at det kan tage meget lang tid at åbne den.

Arctic Pollution 2002, AMAP, 2002.