|
LAS
LAS står for Lineære Alkylbenzen Sulfonater og er et af de mest brugte vaskeaktive stoffer (tensider) i vaske- og rengøringsmidler. Det er meget effektivt, men det nedbrydes ikke helt under iltfri forhold og kan derfor findes i sediment (havbunden) og slam.
Langt de fleste tensider er let nedbrydelige, hvis der er ilt tilstede, og dette gælder også LAS. I udviklingen af mindre miljøbelastende rengøringsmidler er det derfor relevant at anvende tensider, der i modsætning til LAS er let nedbrydelige ved iltfrie forhold.
|