For mennesker er det væsentligste problem, at nikkel kan give allergiske reaktioner, især i huden. Nikkel i drikkevand eller fødevarer kan forværre hudallergierne. Ifølge AMAP-rapporten 1997 led 7-10 % af alle kvinder og 1-2 % af alle mænd på verdensplan af nikkelallergi. Tallet er sandsynligvis stigende.
Nikkel kan være giftigt for nyrerne, og man har konstateret lettere skadevirkninger hos mennesker, der udsættes for nikkel i deres arbejdsmiljø eller ved at drikke nikkelforurenet vand.
Nikkelallergi er en livsvarig sygdom, som kan holdes nede ved at undgå kontakt med genstande, der indeholder nikkel.
Kilde:
Arktisk Forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø, AMAP, 1997
Linket fører direkte til udgivelsen på Miljøstyrelsens hjemmeside. Bemærk at det kan tage en del tid at åbne den.