Miljøråd om batterier

Det er bedst slet ikke at bruge batterier. Hent her 7 miljøråd om hvordan vi kan forebygge brugen af batterier.

 

Miljøråd om batterier:

  1. Det er bedst slet ikke at bruge batterier. Du kan bruge udstyr, der både kan kobles på elnettet og køre på batteri.
  2. Man kan bruge genopladelige batterier –men vælg helst NiMH-batterier (NikkelMetalHydrid), da cadmium fra NiCD-batterierne er et meget giftigt stof. Og NiMH-batterierne kan tåle at blive "sjatopladet" – det kan NiCD´erne ikke!
  3. Man kan vælge solcelledrevet udstyr i stedet for batteridrevet.
  4. Man kan bruge alkaliske batterier i stedet for brunstensbatterier. Alkaliske holder 4-6 gange længere.
  5. Man kan behandle og oplade batterierne, som producenten anbefaler det, så de holder længere. F.eks. skal Nikkelcadmiumbatterier aflades helt.
  6. Køb miljømærkede engangsbatterier. Batterier som bærer det nordiske miljømærke "Svanen" må ikke være baseret på miljøskadelige tungmetaller som bly, kviksølv og cadmium . 
  7. Apparater med batterier, der ikke kan tages ud er et dårligt miljøvalg. Eksempler er: Legetøj, værktøj, barbermaskiner, køkkengrej, tandbørster, fødselsdagskort med musik, slips med lys, løbesko med lys mm. bør afleveres som farligt affald med batteri.

Kilde: Videnscenter for affald - Batterier - http://www.affaldsinfo.dk