Slut op om batteri-indsamlingskampagnen

Batterisortering er nødvendig både for miljøet og for kommunernes økonomi, siger Kanukokas formand, Jens Lars Fleischer i sin henvendelse til kommunerne d. 23 januar 2003.

Opfordring til kommunalbestyrelserne om tilslutning til KANUKOKAs kampagne til indsamling af batterier

Batterier er noget af det farligste affald for miljøet. Batterier og akkumulatorer indeholder store mængder tungmetaller, især bly, men også kviksølv, cadmium og nikkel . Af tungmetallerne er det især cadmium og kviksølv, der har en tendens til at ophobes i havets fødenet og blive koncentreret i havpattedyrene. Men alle tungmetallerne har negative effekter på den menneskelige organisme og dyr og planter. Når batterier og akkumulatorer brændes eller dumpes på lossepladsen sker en udsivning af tungmetaller til lokalmiljøet, der kan skade den enkelte borger. Selv når batterier brændes i de store affaldsforbrændingsanlæg efterlades tungmetaller i slaggen og flyveasken.

En frasortering af batterier vil medføre en stor reduktion af den lokale ophobning af disse skadelige tungmetaller. Sorteringen er derfor nødvendig, både af hensyn til miljøet, men også til kommunens økonomi. Jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 1993 om olie- og kemikalieaffald skal kommunen anvise bortskaffelsesmulighed for miljøfarligt affald. Sender kommunen alle batterier usorterede til modtagestationen MOKANA i Danmark, koster det dyrt i arbejdskraft til sorteringen – et arbejde, der lige så godt kan udføres lokalt.

Erfaringer fra mange års indsamling af batterier i de europæiske lande viser, at forbrugerne ikke kan skelne mellem de forskellige batterityper. Det betyder, at forbrugerne enten indleverer alle batterityper på modtagepladsen eller smider alle batterityper i skraldespanden.

KANUKOKA har ved Projekt Miljø i kommunerne taget initiativ til, at vi i Grønland indsamler alle batterityper og laver et overskueligt og professionelt sorteringssystem i den kommunale affaldssortering. Det er et pilotprojekt, hvor vi dels skal høste erfaringer med motiveringsmetoder for affaldssortering i Grønland, dels opnå erfaring med omkostningerne for fremtidige forhandlinger om byrde- og opgavefordeling.

Kommunernes udgifter vil primært bestå i personale til sortering. Hvis kommunen i forvejen returnerer de tunge blybatterier, vil transportudgifterne kun forøges i mindre grad af de små batterier. Lønudgiften til sortering gavner lokal beskæftigelse, og er således en mindre nettoudgift for samfundet. Gevinsten for miljøet og vores fangstdyr er derimod stor, og på den baggrund opfordres kommunerne til at slutte op om projektet.

Derudover er der med denne kampagne et grundlag for en landsdækkende holdnings-bearbejdning i befolkningen med udgangspunkt i lokale hensyn. Vi må erkende, at vi er et moderne samfund, der producerer moderne affald, og at det er nødvendigt for vores egen sundhed, men også Grønlands anseelse overfor verdenssamfundet, at vi gør noget ved de miljøproblemer, vi selv skaber. Selvom en stor mængde af de miljøgifte, der registreres i Arktis stammer fra den øvrige verdens industrier, vil vi stå bedre i vores krav til industrilandende om at nedbringe den grænseoverskridende forurening, hvis vi selv gør noget ved vores lokale forurening. Landstinget behandlede på Forårssamlingen 2000 FN´s ECE LRTAP Protokol om Tungmetaller og POP´er , hvor der blev udtrykt tilslutning til protokollen.
Vores krav og argumenter får større vægt, når vi demonstrerer ansvarlighed på området.

Derfor vil jeg opfordre alle kommunerne til at være med i batteriindsamlingskampagnen.

Med venlig hilsen
Jens Lars Fleischer
Formand KANUKOKA