|
Mobiltelefon i småstykker
For ikke så mange år siden var mobiltelefoner store som mursten og de færreste havde råd til at eje en. I dag har de fleste en lille lækker farvestrålende sag – jo mindre og smartere, des bedre. Men når du kigger på din mobiltelefon – og det gør du sikkert mange gange om dagen – tænker du så nogensinde over, hvor mange dele den egentlig består af:
· Ledning med stik
· Strømforsyning
· Elektronisk display
· Printkort
· Flammehæmmet plastdel
· Kabinet
· Tastatur
· Mikrofon
· Højttaler
· Batteri
Hver af de mange dele er sammensat af en række forskellige materialer og kemiske stoffer. Hvis du kunne skille din mobiltelefon ad - plus den emballage du fik den i - ville du sidde tilbage med ca: 26% stål, 20% pap, 19% nikkel, 12% polycarbonatplast, 9% cadmium , 5% nysølv, 2,6% glasfiber, 1,4% kobber, 1,4% papir, 1,3% epoxyresin, 1,2% aluminium og 0,4 % PVC. Derudover findes mindre mængder andre materialer.
Bly, batterier og bromerede flammehæmmere
Næsten alle elektriske og elektroniske produkter og deres emballage indeholder disse materialer. Nogle produkter kan samtidig indeholde små mængder bly, kviksølv , hexavalente kromforbindelser og lithiumforbindelser.
For at undgå, at mobilen bryder i brand, hvis der opstår en gnist i det elektroniske kredsløb, tilsætter man ofte bromerede flammehæmmere til kabinet, tastatur, ledninger og printplader. Nogle producenter bruger andre flammehæmmere, der er bedre for både dig og miljøet.
Den velkendte lille bippende lyd, når dit batteri i mobiltelefonen er tomt, har sikkert irriteret dig mange gange midt i en spændende samtale. Vi må nemlig ikke glemme batterierne til din mobiltelefon, som kan være et særligt problem, hvis det er nikkel-cadmium batterier. Cadmium er et tungmetal, som hober sig op i miljøet og i fødekæden. Det er derfor vigtigt, at du afleverer dit brugte batteri det rigtige sted.
I de nye mobiltelefoner bruger man i stedet lithium batterier. Selv om de er meget mindre end nikkel-cadmium batterierne og måske ikke er så skadelige for miljøet som nikkel-cadmium batterierne, skal du også aflevere dem til indsamling.
En rigtig energisluger
Din mobiltelefon er en energiforbruger, når den bliver fabrikeret. Men det største forbrug af energi finder faktisk sted, når du bruger den. Her dukker også andre problemer op, for eksempel stråling og muskelbelastning. Tænk bare på, hvor mange SMS-beskeder, du sender hver dag.
Din mobiltelefon belaster dog miljøet mest den dag, du bliver træt af den og smider den ud. Derfor er det vigtigt, at du selv finder ud af, hvordan du skiller dig af med din mobiltelefon, når den har sendt sin sidste SMS-besked. Du kunne jo prøve at finde ud af, hvor det kan lade sig gøre i den by du bor i: I supermarkedet, på apoteket, hos den forhandler, hvor du købte mobiltelefonen eller et helt fjerde sted. Du kunne også ringe til miljømyndighederne eller til din kommune og spørge dem til råds.
Mindre og bedre
Heldigvis gør producenterne af mobiltelefoner meget for at mobiltelefonerne belaster miljøet mindre og mindre. De udvikler hele tiden bedre materialer med færre problematiske stoffer. Samtidig bliver mobiltelefonerne mindre og mindre. Og hvis de samtidig gør dem nemme at reparere og opgradere i fremtiden, så behøver du ikke skifte din mobiltelefon ud så tit.
Kilde: www.chemicaldays.dk – Miljøstyrelsen
Chemical Days er målrettet folkeskolens ældste klasser og handler om kemi, men er velegnet til tværfaglig undervisning. Der er rige muligheder i forbindelse med sprogundervisning –materialet foreligger på i alt 19 sprog!
|
