Sundhedsskadelige stoffer i grønlandsk kost?

De dele af dyrene som har et højt indhold af forurenende stoffer er:

Lever fra torsk, hellefisk, stor grønlandsk krabbe, kongeederfugl, ride, ringsæl, grønlandssæl, klapmyds, hvidhval og narhval.

Nyrer fra ringsæl, grønlandssæl, klapmyds, hvidhval og narhval.

Spæk fra ringsæl, grønlandssæl, vågehval, hvidhval og narhval.

Mattak (hud) fra vågehval.

Indholdet af stofferne i lever, nyrer, spæk og mattak er så højt, at det overskrider de internationale grænseværdier for det daglige acceptable indtag i menneskers kost. Det gælder både for tungmetallerne cadmium og kviksølv og for stofferne chlordan, dieldrin, PCB og toxafen.

Lavt indhold i kød fra havdyr
Tilgengæld indeholder kødet fra havdyr (fisk, sæler, hvaler og havfugle) kun små mængder af de problematiske stoffer. Så spiser man kun kødet fra sæler, hvaler og havfugle er der ingen risiko for at overskride de internationale grænseværdier for, hvad man bør indtage.

Meget lavt indhold i landdyr
Tilgengæld er indholdet af de forurenende stoffer generelt meget lavt i landdyr som rensdyr, moskusokse og hare.

Hvor kommer forureningen fra?
Undersøgelsen viser, at indholdet af forurenende stoffer i det grønlandske havmiljø generelt er lavt sammenlignet med fx industrialiserede områder i Europa. De forurenende stoffer stammer især fra industrialiserede områder andre steder på kloden. Stofferne bliver transporteret med atmosfæren og havstrømme til det arktiske område.En stor del af tungmetallerne findes dog naturligt i Grønland og stammer fra de lokale bjergarter. DMU har desuden påvist, at jagt med blyhagl i Grønland er en væsentlig kilde til menneskers risiko for at indtage bly med kosten.

Læs hele DMU –Nyt – artiklen rummer bl.a. en tabel, der viser indholdet af bl.a. PCB i forskellige dele af dyrene