Keep Focus er et program til datafangst.
I en børneinstitution aflæser en medarbejder målestanden på institutionens vandmåler og elmåler. Hun logger sig ind på pc’en og taster tallene direkte ind i programmet via internettet. Dagen efter er institutionens forbrugstal opdateret på en hjemmeside, der samler og præsenterer forbrugsdata på en overskuelig form for alle, der har adgang til siden.
Ovenstående er et eksempel på, hvordan et program som Keep Focus kan gøre det nemmere at indsamle data, når kommunen har oprettet sine bygninger og målere i programmet.
Fordelene ved et etableret program er:
-
Data kan trækkes fra programmet og direkte til kommunens grønne regnskaber. Data kan trækkes fra grupper af bygninger, så f.eks. alle børneinstitutioner kan sammenlignes.
-
Data opbevares på en server og vil være tilgængelige gennem nettet – også efter et jobskifte i kommunen. Der vil være brugermanualer og brugerservice. .
-
På aftalte tidspunkter f.eks. en gang om måneden udsender programmet en besked om at nu er det tid for aflæsning af målere.
-
Man kan indtaste direkte i programmet f.eks. fra en børneinstitution, hvis man har adgang til nettet. Det vil sige, at data ikke behøver blive sendt til f.eks. tovholderen i kommunen. Tovholderen vil også få besked om evt. manglende inddatering af data.
-
Programmet kan sende en rykker, hvis der ikke indtastes data ind.
-
Programmet kan sende en alarm, hvis målingerne viser store udsving – det kan være en fejllæsning – men det kan også være et ledningsbrud.
-
Programmet kan udsende status på forbrug til de forskellige bygninger.
-
Programmet kan selv kompensere for udsving i aflæsningstidspunkt.
-
Der kan oprettes automatiske dataloggere til programmet.
-
I foråret 2006 koster den årlige registrering i Keep Focus af data fra optil 50 målere omkring kr. 5.000. Dertil skal man regne nogle ressourcer til at registrere målerne første gang.
-
Læs mere på www.keepfocus.dk