af Søren Gabriel, Orbicon & Birgitte Hoffmann, BYG.DTU
Januar 2007
Anbefalingerne bygger på ”Projekt grønne regnskaber og miljøledelse i grønlandske kommuner”, som Sisimiut og Qaqortoq kommuner sammen med Kanukoka, BYG-DTU, Orbicon og Albertslund Kommune har gennemført i 2004-2006. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen.
Anbefalingerne er målrettet til ansatte i grønlandske kommuner, i hjemmestyre og direktorater, i INI og Nukissiorfiit og blandt rådgivere.
Anbefalingerne er tænkt som et supplement til den generelle litteratur om miljøledelse og grønne regnskaber.
I Grønland har fokus for energiforsyningen hidtil i høj grad været forsyningssikkerhed, hvor Danmark med et mere veletableret forsyningssystem siden 1970’erne også har arbejdet for at forbedre energieffektiviteten og spare på energien.
Grønne regnskaber og miljøledelse har således gennem en årrække ført til store besparelser på energi- og forsyningsområdet i kommuner, virksomheder og boliger i Danmark.
Med stigende energipriser og særligt med opmærksomheden på drivhuseffektens konsekvenser i Grønland er energibesparelser nu på vej til at blive et fokusområde i Grønland. Et systematisk arbejde med grønne regnskaber og miljøledelse på energiområdet vil kunne spare meget energi og mange penge og samtidig bidrage til at forbedre den generelle vedligeholdelsesstandard og kvaliteten af den grønlandske bygningsmasse.
Potentialet for energibesparelser er generelt større i Grønland end i Danmark og tilbagebetalingstiden på investeringer, der skal spare energi, vil i mange tilfælde være korte på trods af den lave grønlandske energipris. Det skyldes, at mange af de sparemuligheder og erfaringer, der allerede er brugt i Danmark, umiddelbart vil kunne overføres til Grønland.
|
Eksempler på simple energitiltag
|
Arbejde med grønne regnskaber og miljøledelse – også i kommuner – er velbeskrevet i litteraturen.
|
Eksempler på litteratur og værktøjer:
|
Det er fra starten vigtigt at gøre sig klart at grønne regnskaber – ligeså vel som økonomiske regnskaber – er en fortløbende proces, hvor man år efter år samler data, skaber overblik, reviderer mål og arbejder for at reducere energiforbruget.
De faser, der erfaringsmæssigt skal indgå i arbejdet med grønne regnskaber er beskrevet i de følgende kapitler under disse overskrifter:
Initiativet til at arbejde med grønne regnskaber kan komme fra det politiske niveau, fra administrationen eller brugerne. Uanset hvor ideen kommer fra, er det vigtigt at tænke organisation fra en start og inddrage den administrative og politiske ledelse og de relevante fagmedarbejdere. Brugerne kan involveres undervejs og i hvert fald i forbindelse med udgivelsen af de grønne regnskaber.
Grønne regnskaber indeholder en sammenstilling af data for el, vand og varmeforbrug, så udviklingen i forbruget kan følges, og så forbruget i forskellige bygninger kan sammenlignes.
Eksisterende data kan have forskellige detaljeringsniveauer. For eksempel vil varmeforbruget i bygninger med individuelle oliefyr kunne opgøres pr. bygning på basis af olieleverancer, mens forbruget fra bygninger eller lejligheder, der er forsynet fra samme varmecentral ikke kan adskilles uden at opsætte individuelle varmemålere.
Kilder til data for el, vand og varmeforbrug kan fx være:
Særligt i boligområder, der er kollektivt forsynet med varme vil det være relevant at opsætte varmemålere i de enkelte lejligheder. Erfaringerne viser, at alene etablering af målerne fører til en varmebesparelse på 15-25 procent!
|
I Qaqortoq Kommune administreres de kommunale boliger i et boligadministrationssystem, der blandt andet kan generere varmeafregninger ud fra lejlighedernes størrelse og fra varmecentralernes olie eller varmeforbrug. Dette program revideres, så det automatisk genererer data til det grønne regnskab for varmeforbruget i i alt 20.000 m2 boliger. Samtidig kan de tidligere års varmeforbrug angives på beboernes varmeafregning til sammenligning med dette års forbrug.
|
|
Brug eksisterende datahåndteringsprogrammer
Fordelene ved et etableret program er: · Data kan trækkes fra programmet og direkte til kommunens grønne regnskaber. Data kan trækkes fra grupper af bygninger, så fx alle børneinstitutioner kan sammenlignes. · Data opbevares på en server og vil være tilgængelige gennem nettet – også efter et jobskifte i kommunen. Der vil være brugermanualer og brugerservice til nye medarbejdere. · På aftalte tidspunkter fx en gang om måneden udsender programmet en besked om, at nu er det tid for aflæsning af målere. · Man kan indtaste direkte i programmet fx fra en børneinstitution, hvis man har adgang til nettet. Det vil sige, at data ikke behøver blive sendt til fx tovholderen i kommunen. Tovholderen vil også få besked om evt. manglende inddatering af data. · Programmet kan sende en rykker, hvis der ikke indtastes data ind. · Programmet kan sende en alarm, hvis målingerne viser store udsving – det kan være en fejllæsning – men det kan også være et ledningsbrud. · Programmet kan udsende status på forbrug til de forskellige bygninger. · Programmet kan selv kompensere for udsving i aflæsningstidspunkt. · Der kan oprettes automatiske dataloggere til programmet. · Programmet kan være en del af et fjernaflæsningssystem, som samtidig klarer fx varmeafregning. · Se mere på fx www.keepfocus.dk og www.brunata.dk
|
Data kan først bruges til noget, når de registreres og tolkes systematisk. Registrering og tolkning af data kræver systematik og kontinuitet og sker bedst ved at benytte professionelle systemer til registrering og tolkning. Hjemmelavede systemer i fx excel er erfaringsmæssigt følsomme for udskiftning i personale og problematiske, hvis der opstår nye behov for registrering eller tolkning.
Det første års grønne regnskab beskriver status og giver en mulighed for at sammenligne fx elforbruget hos forskellige brugere eller vurdere forbruget i forhold til nøgletal. Først de efterfølgende år kan udviklingen i forbruget ses.
Det er ved opstilling af mål for reduktion af energiforbruget, at grønne regnskaber bliver forpligtende.
Mål kan opstilles med udgangspunkt internationale aftaler (fx Kyotos mål for reduktion af CO2-emission) eller ud fra lokale ambitioner og politiske visioner. Vær opmærksom på, at mål, der er vedtaget politisk er mere bindende end administrative fastsatte mål. Tilsvarende gælder for mål om at opnå en konkret reduktion (fx at reducere olieforbruget til opvarmning med 30 procent i år 2012), der forpligter mere end et generelt mål om at reducere energiforbruget eller fremme bæredygtig udvikling.
Mange kommuner har allerede de generelle mål i deres kommuneplaner, og en opgave i forbindelse med grønne regnskaber og miljøledelse er netop at konkretisere disse mål.
|
Albertslund Kommune har i deres Agenda21-plan bl.a. sat det mål, at den samlede emission af CO2 i kommunen i forhold til 1986 skal reduceres med 50 procent i år 2010 og 80 procent i 2050. Målet er i praksis styrende for meget af kommunens arbejde inden for planlægning og forsyning.
|
Både data, mål og handlemuligheder skal formidles via grønne regnskaber, hvis modtagerne skal kunne arbejde for at nå målene. Grønne regnskaber kan udarbejdes på forskelligt detaljeringsniveau, forskellige ambitionsniveauer og til forskellige målgrupper. Det er vigtigt at tilpasse regnskaberne, så kun den nødvendige information er med.
Husk, at udgangspunktet er, at modtagerne ikke har stor viden om miljø, og at formålet med det grønne regnskab ikke kun er at formidle data, men også er at anvise handlemuligheder og bidrage til folks miljøbevidsthed.
|
INI og Sisimiut Kommune har udsendt grønne regnskaber for en række boliger med individuel afregning af varme i bebyggelsen Qeeqi. Foruden at fortælle om forskellene og udviklingen i forbruget indeholder det grønne regnskab en række grundlæggende råd til, hvordan man sparer el, vand og varme.
|
Grønne regnskaber reducerer kun energiforbruget, hvis man handler på den information, man får via det grønne regnskab. Handling er i den forbindelse både brugernes ændring af energiadfærd og de forbedringer af energisystemer og bygninger, der kan gennemføres for at spare energi.
I Grønland er der potentiale for at spare meget energi ved at brugerne ændrer adfærd. Men dette kræver at brugerne er motiverede for at ændre adfærd og at de forstår, hvad de rent praktisk skal gøre. Et væsentligt mål for arbejdet med grønne regnskaber og miljøledelse i Grønland er således at styrke brugernes miljøbevidsthed og uddanne dem til at spare på energien.
Energisystemerne i Grønland er meget lidt effektive og bygningernes udformning og vedligeholdelsesstandard skaber et større energiforbrug end nødvendigt. Det er derfor vigtigt, at der udarbejdes metoder og rutiner til at forbedre energieffektiviteten og bygningernes standard. Reduktion af energiforbruget skal være et vigtigt mål for den løbende vedligeholdelse. Der kan fx udvikles nye rutiner med årlig gennemgang af tætningslister mm. og systemer, hvor de penge, der spares på varmen bruges på fremskyndelse af vedligeholdelsen.
På baggrund af registreringerne i de grønne regnskaber kan indsatsen i første omgang koncentreres om de bygninger, hvor der er de største besparelsesmuligheder.
|
På et fritidshjem i Sisimiut har lederen lavet en driftsaftale med nogle lokale håndværkere. Aftalen betyder, at både bygningen og varmeanlægget bliver vedligeholdt løbende. Dette giver sig tydeligt udslag både i bygningens stand og i energiforbruget, der er lavere end i de øvrige institutioner.
|
Ovenstående anbefalinger til udarbejdelse af grønne regnskaber omfatter alene energiforbruget, som er et af Grønlands væsentligste miljøproblemer. Men grønne regnskaber kan meget mere end det. Andre områder, som det er relevant at lave grønne regnskaber på kunne være:
I Danmark har flere amter endvidere som en del af deres Agenda21-arbejde prøvet at opstille grønne regnskaber, der omfatter andre bæredygtighedsindikatorer som sundhed, uddannelse, naturbrug mm..
Manual
Grønne Regnskaber - Kom godt i gang
af Søren Gabriel, Orbicon & Birgitte Hoffmann, BYG.DTU
Januar 2007
