Grønne regnskaber - kommunale projekter Qaqortoq Kommune
Grønne regnskaber - kommunale projekter Sisimiut Kommune
Generelt om aktiviteterne i kommunerne:
Planlægning og etablering af datafangst
Grønne regnskaber bygger på at man løbende registrerer ressourceforbrug og miljøforhold – denne indsamling af data kalder vi datafangst. Datafangsten i kommunerne har vist sig at være en større udfordring end forventet. Der var ikke så mange data i forvejen, og kvaliteten af data er ofte utilstrækkelig. Derfor har vi i det første år fokuseret på at igangsætte og kvalificere indsamling af data.
På baggrund af erfaringerne fra projektet anbefaler vi, at man starter i de bygninger, hvor det er muligt at få data af god kvalitet.
Grønne regnskaber omfatter en løbende registrering af forbrug og miljøforhold og hænger godt sammen med andre former for registreringer af f.eks. bygningsmasse, vedligeholdelse, renoveringsbehov mv.
Man skal overveje, hvordan man vil opsamle og lagre sine data. Man kan godt selv udvikle nogle ecxell ark. Så skal man huske at skrive vejledning til dem, så andre kan bruge dem. Det er en god idé at vælge et etableret program som f.eks. Keep Focus, fordi det sikrer data opbevaring og at nye medarbejdere kan overtage arbejdet og få support. Sådanne programmer giver også mulighed for at indlæse direkte fra de enkelte bygninger via internettet.
Valg af temaer og områder
Hvilke miljøtemaer skal indgå i projektet i vores kommune? Hvilke konkrete bygninger og områder i kommunerne skal vi starte med? Det er vigtigt at diskutere. Vi har i projekterne valgt at fokusere på vand, varme og el samt affald. Vi har også diskuteret andre temaer som biltrafik, boliger med helårsvand, kloakering og spildevand samt grønne indkøb. I valget af temaer og områder til pilotprojekterne har vi vurderet mulighederne for datafangst sammen med de lokale miljøforhold og miljøpolitiske prioriteringer. Vi har blandt andet besøgt et udvalg af institutioner, skoler og andre bygninger for at få et indtryk af målerne og deres stand samt muligheden for miljøforbedringer.
Det er afgørende for pilotprojekter, at der er engagerede mennesker, der vil deltage i projekterne. Det har derfor også været et kriterium, at der blandt personale eller borgere har været nogle ildsjæle, der vil indgå – f.eks. til at aflæse data.
Involvering af nøglepersoner – opbygning af en miljøledelsesorganisation
Grønne regnskaber og miljøledelse kræver involvering af en række grupper – til at bidrage til dataindsamling jf ovenfor og til at formidle og forankre viden og handlingsforslag i de forskellige bygninger, institutioner og boligområder og virksomheder. Der er derfor brug for at opbygge en organisation, der rækker udover selve projektgruppen.
Det er vigtigt at motivere og kvalificere de forskellige grupper til at deltage. Tydelige roller, god information og en velfungerende incitaments-struktur er vigtigt. Vi overvejer desuden, hvordan vi kan udsende løbende respons til de personer i de enkelte bygninger, der aflæser månedligt, så fejl og udsving kan spores med det samme.
Udvikling af grønne regnskaber
I foråret 2006 udgives de første grønne regnskaber med data fra de udvalgte boliger og institutioner mv. Vi har valgt at målrette disse til de bygninger, hvor datafangsten har en tilstrækkelig god kvalitet. Disse ’små grønne regnskaber’ sendes ud til boligerne og institutioner sammen med gode råd om besparelser og andre miljøindsatser. Det er meningen, at de skal udsendes hvert år, samt at antallet af deltagende bygninger øges i takt med at tovholdere vælges og måleudstyr tjekkes eller sættes op.
Bred formidling og involvering
En vigtig målgruppe er brugerne af bygningerne og beboerne. De skal bidrage til at skabe besparelserne og miljøforbedringerne. Hele tankegangen i grønne regnskaber er, at regnskaberne skal fungere som afsæt for at kommunikere med brugere/beboere og skabe handling. I projektet har vi foreløbig lavet en pjece med enkle spareråd til boliger på grønlandsk og dansk. Den kan downloades her.
Udvikling af handleplan for grønne regnskaber og miljøledelse
I hver af de deltagende kommuner udarbejdes en handleplan for, hvordan og hvor hurtigt de grønne regnskaber og miljøledelsen skal udvikles, således at alle bygninger og brugergrupper kommer med og sådan at de grønne regnskaber og miljøledelse kommer til at spille bedst mulig sammen med andre miljøtiltag og anden registrering.
