Q4 Affald

Grønt regnskab på affaldsområdet

Formål

Projektets formål er at udarbejde en driftsjournal, der kan leve op til kravene i kontrolvilkårene i affaldsanlæggenes miljøgodkendelse og at skaffe overblik over de centrale miljø- og ressourceforhold ved affaldsbehandlingen i Qaqortoq, herunder over behandlingsmetoder og udviklingen i affaldsmængder og –fraktioner.

Dette sker gennem udgivelse af et grønt regnskab for affaldsområdet. Dette første regnskab er udarbejdet for 2004, men indeholder også data for 2002 og 2003.

Baggrund

Der er ikke tradition for systematisk opgørelse og afrapportering af affaldsmængder i grønlandske kommuner. Det betyder, at det ikke er muligt at følge udviklingen i affaldsmængden og i hvor meget affald, der genanvendes, forbrændes eller deponeres.

Miljøgodkendelserne for affaldsforbrændingsanlægget og modtagepladsen i Qaqortoq har ikke krav om at disse data afrapporteres til Direktoratet for Miljø og Natur (DMN). Krav findes i de tilladelser, der senere er givet til andre kommuner.

Et grønt regnskab for affaldsbehandlingsanlæggene i Qaqortoq kan udformes, så det kan udgøre egenkontrol og supplere de kontrolvilkår, der ligger i miljøgodkendelsen for affaldsforbrændingsanlægget og modtagestationen. De nødvendige data til rapportering til DMN er tilgængelige og skal blot sammenstilles, vurderes og afrapporteres.

Aktiviteter og tidsplan

Dekaktivitet

Produkt

Afsluttes

Tovholder

Projektbeskrivelse – udarbejdelse og godkendelse  

Projektbeskrivelse  

Marts 2005

- er gjort  

Forvaltning, DTU  

Oversigt over alle eksisterende data for 2003 og 2004  

Data  

Marts 2005

- er gjort  

Forvaltning  

Afklaring af krav i eksisterende miljøgodkendelse  

Notat  

Marts 2005

- er gjort  

Forvaltning DTU  

Udarbejdelse af grønt regnskab og afrapportering til DNM  

Grønt regnskab  

Maj 2005

- er gjort  

Forvaltning DTU  

Diskussion af fremtidig strategi på affaldsområdet – affaldsminimering, genanvendelse, indsamling og behandling  

Notat  

Maj 2005

- er gjort  

Forvaltning DTU  

Rapportering og formidling af projekterfaringer via Kanukokas hjemmeside  

Opdatering af hjemmeside  

Sker løbende  

DTU og Kanukoka