Driftsjournalen tager udgangspunkt i kontrolvilkår og krav om årlig afrapportering i miljøgodkendelsen for modtagestationen. I forbrændingsanlæggets miljøgodkendelse er der ingen krav om afrapportering, men krav til indhold af driftsjournal, som er tilgængelig for kontrolmyndigheden. Ved at supplere afrapporteringen med data for energiproduktion m.m. kommer den desuden til at udgøre et grønt regnskab.
I det omfang der findes data, er de taget med for alle år, forbrænding og modtagestation har kørt. Dog er driften 2003 – 2005 bedst dokumenteret.
Fremover laves der årlig afrapportering og grønt regnskab ud fra driftjournalen og produktionsdata.
KANUKOKA anbefaler de øvrige kommuner med forbrændingsanlæg og modtagestation at lave et lignende grønt regnskab ud fra driftsjournalen og produktionsdata.