Der er også beskrivelser af, hvordan man kan opstille grønne regnskaber og hvordan man fx kan inddrage beboere og skoleelever. Eksemplerne er fra Danmark og enkelte er internationale. I projekt ’Grønne regnskaber og miljøledelse’ er vi ved at udvikle eksempler fra Grønland.
Eksemplerne nedenfor kan ikke umiddelbart overføres til Grønland, men vi har udvalgt enkelte eksempler, der kan perspektivere og inspirere.
Kommuner og borgere
Albertslund Kommune
har mere end 10 års erfaring med grønne regnskaber:
Netversion af Grønt Regnskab 2003 for Albertslund Kommune
Brugergruppen i Albertslund
er et borgerforum, der er kommunens sparringspartner om priser, service og miljø. Brugergruppen høres i alle sager med miljømæssig betydning, inden de behandles politisk, og den diskuterer og godkender budgetter og regnskaber inden for området. De har blandt andet diskuteret udviklingen i de grønne regnskaber i kommunen.
Agenda Center
er etableret i et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Brugergruppen. Agenda Centret i Albertslund igangsætter miljøprojekter og formidler bredt.
Københavns Kommune
præsenterer Grønt regnskab 2003 som Københavnernes grønne regnskab – Her kan man læse om grønne regnskaber for energi, vand, affald, trafik, grønne områder, vandområder, jord, virksomheder, miljørigtig byggeri og kommunen som virksomhed.
Kommunernes Landsforening i Danmark
har udarbejdet en Vejledning om grønne regnskaber til kommunerne , der blandt andet sigter på tilpasningen af det grønne regnskab til de lokale forhold.
Nordisk Ministerråd - vejledninger til mindre samfund
har udgivet flere vejledninger for miljøhandlingsplaner, der retter sig mod mindre samfund, hvor ressourcerne til systematisk miljøarbejde ikke er store. Det er en konklusion fra pilotprojekterne, at det systematiske arbejde er en god investering af ressourcer:
Nordisk Ministerråd 1997: Plan for Miljøet – kommunale miljøhandlingsplan i småsamfund
Nordisk Ministerråd 1999: Godt begyndt – miljøstyring i virksomheder i små- og ø-samfund.
Børneinstitutioner og skoler
Søllerød Kommune
I Søllerød Kommune er man i gang med et ’fej for egen dør’ projekt for kommunale virksomheder. Via linket kan man hente grønne regnskaber for kommunens daginstituitioner, plejehjem og skoler.
Her kan man bl.a. se grønne regnskaber med gode miljøråd for børneinstitutioner. Linket er til en PDF-fil Grønt regnskab for Bøgehøjen - det kan tage lidt tid at åbne den.
Næstved Kommune
Grønt regnskab for Næstved Kommune som virksomhed i 2001-2003 .
Her kan man blandt andet læse ’en god historie’ om hvordan man på skolerne har sparet 42% på el over 20 år samtidig med at man har udvidet med blandt andet 3 nye skoler.
By og Byg - Statens Byggeforskningsinstitut
har lavet et pc program for grønne regnskaber for skoler . Det er bygget op over et MS Excel regneark, som frit kan downloades fra siden.
Grøn Skole Grønt Flag
er et miljøundervisningsprojekt for skoler, hvor eleverne arbejder med miljøstyring på deres skole. Grønt Flag Grøn Skole består af 4 grundlæggende temaer: Vand, Energi, Affald, Natur, samt et tema for mere erfarne grønne skoler: Miljømærkning
Grønt Flag - et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling
Boligforeninger og husholdninger
Erhvervs- og byggestyrelsen
har udgivet vejledningen Kom godt i gang – vejledning om grønne regnskaber og grøn drift.
Vejledningen bygger både på tekniske forbedringer og adfærdsændringer og giver gode råd om besparelser og beboer inddragelse. Hav tålmodighed - det tager lidt tid at downloade vejledningen.
Små grønne regnskaber
I Albertslund har man udviklet ’små grønne regnskaber’, hvor man kan finde sin bolig og sammenligne sig med andre i boligområdet: Regnskabet viser forbruget af varme, vand og el, og hver husstand kan måle sig med resten af boligområdet.
Energistyrelsen
står bag udarbejdelsen af et program til boliger, hvor beboere kan udregne deres miljøbelastning for transport, vand, energi mv. Der er desuden informationer om drivhuseffekter og grønne regnskaber.
By og Byg - Statens Byggeforskningsinstitut
By og Byg har et beregningsprogram , der tager afsæt i den danske ELO ordning. Der er programmer for såvel boliger og boligafdelinger og skoler.
Skolernes EnergiForum
har lagt programmer til at udregning af familiens CO2 belastning og `Det Globale Fodaftryk` på deres hjemmeside
Virksomheder
I Danmark er det påbudt mange virksomheder at lave grønne regnskaber – og for myndighederne at kommentere virksomhedernes regnskaber.
Download:
Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2003: Vejledning om grønne regnskaber – til virksomheder og miljømyndigheder
Miljøledelse og EMAS ordningen i ’Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11, 2004’ Hvad er EMAS?
EMAS står for "Eco-Management and Audit Scheme". EU's miljøledelsesordning, som er frivillig og henvender sig til alle typer virksomheder
Miljøøkonomistyring i danske virksomheder - Her beskrives en række forsøg på virksomheder med kobling af miljø og økonomistyring.
Nordisk Ministerråd 1999: Godt begyndt – miljøstyring i virksomheder i små- og ø-samfund.
Nationale regnskaber
Vi kender ikke til egentlige nationale grønne regnskaber – men i de nationale statistikker kan man finde udviklingen af en række miljøfaktorer:
Via Grønlands Statistik - kan man se mange opgørelser på natur og miljø området fx udviklingen i energiforbruget
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man finde udviklingen af en række indikatorer på natur og miljøområdet i Danmark.
I Statistikbanken i Danmarks Statistik er opstillet en del forskellige miljøparametre under overskriften – miljøregnskaber. Disse er dog ikke opstillet som grønne regnskaber - man skal selv afkrydse parametre og år samt diagramform.
Grønne regnskaber og miljøledelse - link til projektets forside
Om grønne regnskaber og miljøledelse - informationspjece, der kort præsenterer projektets parter og beskriver principperne i udformningen af grønne regnskaber og indførelse af miljøledelse.
Grønne regnskaber - et forprojekt der kortlægger mulighederne for at gennemføre et grønt regnskab i Sisimiut Kommune.
