Resume:
Der klages over at kommunen ikke har medvirket til at forhindre spildevandsgener fra naboejendom, samt kommunens sagsbehandling.
I kendelsen finder Miljøklageudvalget anledning til at påpege bl.a. følgende om hjemmelsgrundlaget
- at kommunen har haft et uklart og utilstrækkeligt lovgrundlag at administrere efter.
- at DMN bør udnytte hjemmelen i miljøforordningen til at udstede en bekendtgørelse, som regulerer udledning af gråt spildevand.
- at den eneste hjemmel, der regulerer gråt spildevand er § 34, stk. 3 i miljøforordningen , som ikke er en klar hjemmel til regulering af gråt spildevand. Hertil kommer at § 34 stk. 2 og stk. 3 ikke er i harmoni. DMN bør udfærdige en sikrere hjemmel i miljøforordningen for at stille vilkår, da vilkårene vil betyde omkostninger for den enkelte husejer.
- Miljøforordningens virksomhedsbegreb omfatter enhver form for aktivitetsudfoldelse, offentlig og privat. Her antages det, at kommunen kan give påbud og forbud, hvis vilkår fastsat i medfør af § 34 stk 3. ikke overholdes, jf. § 10 i miljøforordningen .
- Miljøklageudvalget konstaterer at der er afgrænsningsproblemer mellem miljølovgivningen og areal- og byggelovgivningen. Brug af spildevandserklæringer er ikke en del af miljøregelsættet, men formodentlig en del af byggelovgivningen.
Miljøklageudvalget henviser sagen til fornyet behandling af kommunen, men pålægger kommunen en række hensyn, som skal tages i betragtning, når sagen nybehandles i kommunen.
- Kommunen skal foretage en vandanalyse og inddrage embedslægeinstitutionen med henblik på vurdering af de sundhedsmæssige aspekter.
- Indlæggelse af helårsvand medfører øget spildevandsudledning.
- Kommunen skal stille nogle konkrete vilkår i forbindelse med tilladelse til udledning af gråt spildevand. Der skal foretages afvejning af fordele og ulemper, herunder økonomisk afvejning ved forskellige udledningsformer. DMN bør som central myndighed inddrages, da der bør tages overordnet stilling til, hvad der er et acceptabelt niveau for generne ved udledning af gråt spildevand, sammenholdt med udgifterne til afhjælpende foranstaltninger.
- Kommunen skal i sin vurdering inddrage grundprincippet bag miljøforordningens § 4, stk. 3, hvilket lyder: at forureneren skal selv betale de udgifter, der er forbundet med at begrænse forureningen.
