Resume:
Der klages over kommunens afslag på dispensation fra betaling af dagrenovationsgebyr.
Miljøklageudvalget stadfæster kommunens afgørelse.
I kendelsen henvises til, at der er benyttelsespligt og dermed betalingspligt, når kommunalbestyrelsen har etableret en indsamlingsordning for dagrenovation, jf. affaldsbekendtgørelsen.
Det påpeges i kendelsen at:
-
Kommunen skal give ansøgeren en fuldstændig klagevejledning - dvs. kommunen skal i sine afgørelser oplyse om klagefristen på 6 uger, jf. § 42 i miljøforordningen.
-
Kommunen oplyser i sit affaldsregulativ, at der ikke findes klagemulighed, hvilket ikke er korrekt. Borgerne kan klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, jf.
affaldsbekendtgørelsens § 24 og miljøforordningens § 41.
-
Kommunen har ikke givet en begrundelse for afslaget på dispensationsansøgningen. Det har kommunen pligt til, jf.
sagsbehandlingslovens § 22.