Ozonlagsnedbrydende stoffer

Indsamling af forbrugsdata og emissionsberegning for ozonlagsnedbrydende stoffer og kraftige drivhusgasser samt muligheder for reduktion af forbrug/emissioner.
Bilag
  • Ozonlagsnedbrydende stoffer Ozonlagsnedbrydende stoffer og kraftige drivhusgasser i Grønland Af: Tomas Sander Poulsen & Peter Engel, PlanMiljø, juni 2005

Projektets langsigtede mål er at reducere forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer og kraftige drivhusgasser i Grønland. Det umiddelbare mål er at opfylde Montreal-protokollens og Klimakonventionens krav til afrapportering af forbrug og emissioner fra stofferne.

Projektets resultater kan umiddelbart anvendes til at opfylde rapporteringskrav fra UNEP’s ozone secretariat og UNFCCC (klimapanelet). Resultaterne kan desuden anvendes i miljømyndighedsarbejdet til at følge udvikling i det grønlandske forbrugsmønster for de kraftige drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende stoffer.

Projektet ligger i forlængelse af Miljøstyrelsens indsats på området for ozonlagsnedbrydende stoffer og kraftige drivhusgasser og kortlægningerne er koordineret med Miljøstyrelsens kortlægning af det danske forbrug og emissioner.

Projektet er støttet af Miljøstyrelsens program ”Miljøstøtte til Arktis”.