Snespurven sætter spor!

Dette forår lander Asilerisoq med budskabet om en bæredygtig udvikling. Se vinderlogoet her.

Logokonkurrence
Vinderen blev valgt med begrundelsen: At Asilerisoq sætter spor i arbejdet er netop det ordningen skal repræsentere. Samtidig viser de travle fødder præcis den dynamik, der er præciseret som ønsket i konkurrenceoplægget.

1. præmie:

 

2. præmie :

 

1. og 2. præmie er udført af Ulla Arlbjørn

3. præmie er udført af Kathrine Scmidt og anders la Cour Vahl.

Tak til alle bidragsydere
Vi modtog i alt 19 bidrag til logokonkurrencen. Det har været ualmindeligt svært at vælge mellem alle de fremragende forslag.

Qupalorarsuk/snespurven er Asilerisoqs symbol, fordi den kommer med foråret. Forår betyder liv og vækst og de første snespurve er glædens og livets budbringere. Snespurven er ikke et byttedyr, så asilerisoq er ikke i konflikt med jagt- og fangstinteresser. Snespurven er vaks, hurtig og udholdende og den kommer i flokke.

Det er sådan vi vil opleve vores kommunale naturvejlederes budskab om (bæredygtigt) liv og vækst. Det er med stor glæde, at vi har modtaget udtalelser fra Finn Lynge, Narsaq og Niels-Henrik Lynge, Nuuk, som begge støtter valget af snespurven varmt.

Asi betyder et afsides beliggende sted eller det derude.
Asilerisoq betyder en der går derude.
Asilerisoq formidler viden om natur, miljø og kultur, bl.a. gennem tilbud til børn og unge. Asilerisoq fastholder Tulugaqs dialog om at værne om de levende ressourcer og naturen for en bæredygtig udnyttelse og udvikling.

Hvad er Asilerisoq?
I 2004 udformede Direktoratet for Miljø og Natur, Friluftsrådet i Danmark og KANUKOKA i fællesskab Redegørelse om naturvejledning i Grønland, december 2004. På den baggrund ansøgte DMN og KANUKOKA Miljøstyrelsen om støtte til lønudgifterne for Asilerisoq i 3 kommuner over en 2-årig periode. Ilulissat Kommune startede ordningen op 1. juni 2005 og Upernavik Kommune fulgte efter 1. september. 2005. Miljøstyrelsen har for 2006 givet tilsagn om løntilskud til asilerisoq på fuld tid i Qaqortoq og Sisimiut og asilerisoq på ½ tid i kombinationsstilling i Narsaq og Nanortalik.
Læs mere om asilerisoq på www.kanukoka.gl/asi