|
Efter indstilling fra logoudvalget har Asilerisoq besluttet at QUPALORAARSUK/SNESPURVEN skal repræsentere naturvejlederen fordi: Den bærer et stort budskab på trods af sin lidenhed, nemlig forårets komme. Forår betyder liv og vækst og de første snespurve er glædens og livets budbringere. Det er store ord, men en naturvejleders budskab er også et budskab om (bæredygtig) liv og vækst. Snespurven er således en formidler, som naturvejlederen. Snespurven er fredet – den er ikke et byttedyr, hvorfor naturvejlederen ikke kommer i interessekonflikter med jagt- og fangstinteresser. Snespurven er fredelig, den kæmper ingen kampe. Dens budskab om håb og forventning formidles i kraft af at den ankommer. Asilerisoq skal også repræsentere fred og fordragelighed. Snespurve kommer i flokke – den er ikke alene. Den vaks, hurtig og udholdende. Hannens sorthvide farver ideelle til dem grafiske fremstilling. Og det at den både optræder i flok og alene giver flere muligheder for at etablere logoer alt efter behov. Symbolværdi For at sikre os at den symbolværdi man i en traditionel (og også moderne) grønlandsk kontekst tillægger det logoelement vi har valgt, har vi bedt Finn Lynge og Niels-Henrik Lynge kommentere vores valg. De støtter begge forslaget varmt. Læs her hvad Niels-Henrik Lynge skriver om snespurven. Logokonkurrence udskrevet D. 25. januar 2006 er der deadline for indlevering af bidrag til logokonkurrence, hvor førstepræmien er 10.000 kr. Læs mere om logokonkurrencen her. Sjov med Qupa Vi forestiller os at udvikle en sød, fræk, sjov, ansvarsbevidste, lille snespurv, som ungerne kan synes er sød og sej - og han ender nok med at hedde Qupa`. Qupa´ er en skæg lille fyr, der skal fortælle ungerne at det er sejt at passe på naturen, sejt at smide papiret i skraldespanden, sejt at hænge ud med Svanen (miljømærket)........ Hjælp Qupa med at holde Grønland ren! - Qupa for rene rensdyr! - Qupa for bæredygtig udvikling! osv Vi vil på sigt gerne lave små tegneserieforløb med Qupa som asilerisoqs forlængede arm. Logudvalget består af : Bjarne Pedersen, Direktoratet for Miljø og Natur Anders U la Cour Vahl, Grønlands Turistråd Kitte Vinter-Jensen, Projekt Miljø i kommunerne, KANUKOKA |