Uummannaq Kommune

Vedtægten kan hentes som wordfil nederst på denne side.

UUMMANNAP KOMMUNIA

Vedtægt for hunde- og kattehold i Uummannap Kommunia.

I medfør af §13 Stk. 1 i Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold fastsættes:

§ 1. I Uummannap Kommunia kræves ikke særlig tilladelse til hunde- og kattehold.
Stk. 2. Hunde- og kattehold er ikke tilladt på fastland ude for bygdezone samt på følgende lokaliteter:

Ved Uummannaq på øerne:
1) a) Storøen
b) Inussulinnguaq
c) Alannguata Qeqertaa
2) Ved Saattut på øerne:
a) Iliarsuit qeqertaat
b) Naggorfik
3) Ved Illorsuit på øerne:
a) Qeqertat (Schades Ø)
b) Upernivik
4) Ved Ukkusissat på øerne:
a) Qeqertat (det nedlagte boplads)
b) Mallaap Qeqertaa
5) Ved Nuugaatsiaq på øerne:
a) Qinngusaap Qeqertai
b) Karrat
c) Umiivik Øerne
d) Itsakuarsuk
6) Ved Ikerasak på øerne:
a) Itissaap Qeqertaa
b) Akulliup Qeqertaa
c) Qeqertarsuup Qeqertaa
7) Ved Niaqornat på øerne:
a) Qeqertaq (Nuussuup Qeqertaa)

Stk. 3. Områder, som på visse årstider oversvømmes må ikke anvendes til ophold for hunde i disse oversvømmelses perioder.

Stk 4. Hunde udsat på øer, skal være bundne i islægsperioden.

§ 2. Alle hunde og katte over 6 måneder skal have halsbånd med skilt som dokumentation for påbudte vaccinationer.

§ 3. Opdræt af kat til eget brug i boliger er tilladt, såfremt husejeren har givet samtykke. Såfremt der kommer gentagne naboklager over kattehold, kan kattene af kommunalbestyrelsen kræves steriliserede enten ved operation eller ved medicinsk behandling. Opdræt af katte til videresalg kræver særskilt tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

§ 4. Kommunens hundeinspektør er ansvarlig for hunde og katteområdet.

Vedkommende har følgende beføjelser og rettigheder:

1. Administration af hunde- og kattehold i henhold til denne vedtægt, herunder forsøg på
mægling i tvister mellem naboer om hundehold.

2. Administration af hundevaccination i henhold til lovgivning herom.

3. Administration af hjørnetandklipning i henhold til lovgivning herom.

4. Foranstalte aflivning af syge eller sårede hunde og katte.

§ 5. Arealtildeling til hundepladser er tidsbegrænset tilladelse til arealanvendelse og opnås ved ansøgning i henhold til Landstingsforordning om arealanvendelse og planlægning samt kommuneplanens bestemmelser. Opførelse af skure og løbegårde kræver ligeledes arealtildeling. I bygder giver bygdebestyrelsen tidsbegrænset tilladelse til arealanvendelse til hundetøjring, i byen hundadministratoren. Hunde skal fjernes såfremt området hvor de er tøjrede skal overgå til permanent anvendelse som bygning, vej o.l. i henhold til permanent arealtildeling.

§ 6. Hunde skal tøjres så der er fri adgang fra offentlig sti eller vej til alle bygningers indgang.

Stk 2. Hunde skal være tøjrede således, at der altid er mindst 2 meters

afstand fra veje, parkeringspladser, stier, trapper og andre offentlige færdselsarealer, når hunden står nærmest.

Stk 3. Hunde skal være tøjrede således, at der altid er mindst 7,5 m fra skolegårde, offentlige legepladser, levnedsmiddelvirksomheders indhegning og andre indhegninger eller stensætninger, når hunden står nærmest.

Stk 4. Hunde skal være tøjrede således, at der er mindst 7,5 m til anden mands hus når hunden står nærmest, med mindre denne nabo skriftligt har givet sit samtykke.

§ 7. Det er forbudt at tøjre sine hunde til enhver form for offentlige installationer

eller fælles anlæg, og det er forbudt at tøjre hundene, så de kan ødelægge offentlige installationer eller fællesanlæg. Hundenes lænker skal være solidt forankrede, således at hundene ikke kan rykke dem løse.

Stk 2. Hunde skal tøjres i lænker på mindst 3 meters længde og på en sådan måde, at afstanden mellem hver hund eller mellem hundepar er mindst 1 meter ved strakte lænker. Hver hunds lænke skal indeholde mindst 1 fungerende drejeled.

Stk 3. Hundeejeren skal renholde benyttede arealer og holde arealerne i ryddelig stand.

Stk 4. Hundeejeren skal opsætte et skilt med tydelig angivelse af ejerens navn og adresse ved hundepladsen.

§ 8. Hundehus og evt. løbegård til drægtige eller diegivende tæver og hvalpe skal være tilstrækkelige solide og rummelige. Hegn om gårde skal være udført så hundene ikke kan komme ud ved egen hjælp.

Stk 2. Drægtige og diegivende tæver skal tøjres således, at de hele tiden har uhindret adgang til hundehuset.

§ 9. Kommunalbestyrelsen afliver eller indfanger løse hunde, herreløse hunde og katte samt ulovligt indførte og holdte hunde og hunde og katte. Der gives 2 dages varsel før løse hunde eller herreløse eller ulovligt holdte hunde og katte aflives. Varsel gives ved offentligt opslag på Kommunekontor eller filialkontor.

§ 10. Klager over ulemper i forbindelse med hold af hunde og katte kan indgives til kommunalbestyrelsen. Klage over ordensmæssige forhold kan indgives til politiet.

§ 11. For overtrædelser af denne vedtægts §§ 1, 3 og 5-7 kan der i h.t. landstingslov nr 18 af 30.10.1998 § 28 stk 2 idømmes bøde.
Stk 2. Ved grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne vedtægts §§ 2 og 8 kan der i h.t. landstingslov nr 18 af 30.10. 1998 § 28 stk 4 idømmes forbud mod enhver form for hold af eller omgang med husdyr.

§ 12. Denne hunde- og kattevedtægt træder i kraft 4 uger efter stadfæstelses datoen.

§ 13. Hidtil gældende hundevedtægt af 7.2.1992 ophæves, når denne vedtægt træder i kraft.

§ 14. Vedtægten blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den __.__.2004.

___________________________

Jakob Petersen

Borgmester

Uummannap Kommunia´s vedtægt af . . 2004 om hunde- og kattehold stadfæstes i henhold til Landstingslov nr 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold, §13, stk. 3. Uummannap Kommunias vedtægt træder i kraft den __.__-2004.

Grønlands Hjemmestyre, den . . 2004

____________________________
Johan Lund Olsen
Landstyremedlem

Bemærkninger til hunde- og kattevedtægten:

Bestemmelserne i denne vedtægts § 1 Stk 1, 7 Stk 2, 7 Stk 4 og 8 Stk 2 er fastlagt af Hjemmestyret i bekendtgørelse nr. 7 af 14. juni 1999 om kommunale hunde- og kattevedtægter, og kan således ikke ændres ved kommunal vedtægt.

Rabies vaccination er påbudt i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse 22 af 17.9.1997 § 14. hvortil der henvises. Ifølge Landstingslov nr. 18 af 30.10.98 om slædehunde samt hunde og kattehold § 9 skal alle hunde over 6 måneder holdes lænkede, dvs. også tævehunde.

Ifølge samme lov § 18 er afklipning af hale og ørespids forbudt og mekanisk eller anden form for beskadigelse af hundens kindtænder er forbudt.

Angående klipning af hjørnetænder henvises til landsrådsvedtægt af 22.6.1957 § 6 – 7.

I §6 Stk 3 betyder udtrykket ”anden mands hus” anden rettighedshaver eller anden lejers hus, udtrykket er valgt for at der er lighed med bekendtgørelse 7 af 14.6. 1999.

Fra 01.01.2004 afløses bekendtgørelse nr. 7 af 14.06.1999 af bekendtgørelse nr. 15 af 19. juni 2003 om kommunale hunde og kattevedtægter. Bestemmelsen i § 7 stk. 2 er efter denne nye bekendtgørelse.

1. udgave af vedtægt blev godkendt af kommunalbestyrelse 11.4. 2000 og fremsendt til dyrlægeembedet for stadfæstelse. Efter dyrlægens bemærkninger af 8.7. 2002 og 9.4. 2003 blev vedtægten tilrettet og fremsendt til direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Herfra kom redaktionelle bemærkninger den 29.10.2003 som er indarbejdet i denne 4. udgave.