|
Kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, Tulugaq, blev vedtaget af Landsstyret i april 2002. Baggrunden for beslutningen var dels, at flere bestande af vore fangstdyr er i tilbagegang, dels negativ omtale af vor forvaltning af de levende ressourcer i de internationale medier. Der er tre hovedformål med kampagnen:
Den nuværende kampagne er planlagt og finansieret til to år fra august 2002. Kampagnens aktiviteter Kampagnen består af to dele: En dialogdel og en oplysningsdel som omfatter følgende aktiviteter: Oplysningsdelen:
Dialogdelen:
Tulugaq´s motto Tulugaq’s motto lyder: ”Vi skal passe på dyrene og naturen, så vore efterkommere også kan gå på fangst og nyde naturen”. Den er inspireret af den officielle definition på bæredygtig udnyttelse fra Konventionen om Biologisk Mangfoldighed.. Kommunebesøg For at give borgerne mest mulig viden har vi valgt at besøge kommunerne med et ’rejsehold’ på seks personer. Foruden kampagnens to medarbejdere er det informationsmedarbejderen og en biolog fra Grønlands Naturinstitut samt to medarbejdere fra Direktoratet for Miljø & Natur og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Hidtil har vi besøgt Upernavik og Uummannaq i marts i år. I november besøger vi Maniitsoq og Sisimiut. Derudover vil vi i 2004 besøge to kommuner i januar og to i marts samt holde seminarer i Nuuk kommune. Kampagnen kan desværre ikke nå at besøge alle 18 kommuner indenfor de to år projektet varer, derfor vil beslutningen om hvilke fire kommuner kampagnen skal besøge i 2004 blive besluttet i samråd med ovennævnte direktorater og KANUKOKA Folkelig deltagelse er nødvendig Politikerne er bevidste om, at i et land så stort som vort med kun otte jagtbetjente til at kontrollere jagt og fangst, er lovgivning og kontrol ikke nok. Man kan kun sikre en bæredygtig udnyttelse, hvis befolkningen forstår og accepterer baggrunden for kvoter og fredningsbestemmelser og selv ønsker at overholde reglerne.
Men det er ikke nok at give borgerne information og viden om de levende ressourcer og fangstreglerne. Det har man erfaret alle de steder i verden, hvor myndigheder og folkelige organisationer arbejder med naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling. Hvis vi som borgere ikke selv deltager i processen, både i diskussionen af problemerne og i at finde løsningerne på dem, ændrer vi ikke holdninger og handlinger. Kun hvis vi selv deltager, bliver vi engagerede og føler et medansvar for at nå målet. Det er derfor, kampagnen har valgt at holde møder i kommunerne og via dialogmøderne at inddrage lokalbefolkningen i at finde løsninger på problemerne. Dialogmøder Dialogmøderne er heldagsmøder, hvortil vi har inviteret 50 af kommunens borgere, der repræsenerer alle grupper i samfundet. I grupper på fem finder de frem til, hvilke problemer, de mener, der er med udnyttelsen af de levende ressourcer. Bagefter finder de gennem dialog frem til, hvilke løsninger de vil foreslå på de udpegede problemer. Hvordan opnås bæredygtig udnyttelse På de dialogmøder, kampagnen hidtil har holdt i Nuuk, Upernavik og Uummannaq er deltagerne kommet med nedenstående anbefalinger til, hvordan vi kan opnå en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer:
Kommunerne er vigtige aktører Kommunerne har en stor rolle i forvaltningen af de levende ressourcer og derfor også en stor interesse i at udnyttelsen bliver bæredygtig. I dag har kommunerne ansvar for f.eks. at forvalte ørred elve, at medvirke ved fordeling af kvoter samt at være høringspart ved lovudkast og bekendtgørelser fra hjemmestyret. Kommunerne er tættest på borgerne og brugerne. Og når der er problemer med for stor udnyttelse af ressourcerne og der må vedtages restriktioner bliver først og fremmest brugerne ramt, og dermed risikerer også kommunerne at mærke konsekvenserne. F.eks. kan restriktioner på hellefisk i Diskobugten betyde en indtægtsnedgang eller fallit for fiskerne og dermed nedgang i skatteindtægter i kommunen og det kan betyde at kommunen må hjælpe den ramte økonomisk. Et andet eksempel kan være restriktioner på hvidhvaler og narhvaler, som kan få store konsekvenser for indtjeningen i Upernavik og Uummannaq kommuner. Det er grunden til at vi i kampagnen ser kommunerne som meget vigtige aktører i at realisere målsætningen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Kampagnens fokus-områder i 2004 I anden halvdel af projektperioden har kampagnen to områder, vi vil sætte særligt fokus på:
Vi vil søge at sikre at dialogen og processen, som kampagnen har sat igen, forankres i kommunerne, sådan at arbejdet med emnet og løsningerne kører videre lokalt, efter at vi har besøgt kommunen og efter at kampagnen er afsluttet.
Vi vil søge at forankre ansvaret for at realisere målsætning om bæredygtig udnyttelse hos relevante grupper som politikere, jagtbetjente, erhvervskonsulenter og interesseorganisationer, sådan at de følger kampagnens mål og løsningsforslag op efter kampagnens afslutning. |
