Udviklingen i lærerdækningen

Udviklingen i lærerdækningen fra skoleåret 2000/01 indtil i dag.
Bilag

Med henblik på at følge udviklingen efter kommunernes overtagelse af læreransættelserne pr. 1. januar 2001 laver KANUKOKA en opgørelse hvert år. Men vi skal gøre opmærksom på, at opgørelsen for lærerdækning i skoleåret 2008/2009 mangler.

Opgørelsen er som tidligere udarbejdet på baggrund af kommunernes 1. oktober-indberetninger.

Opgørelsen indeholder flg. punkter:

  • Normering for alle 10 skoleår.
  • Procentvis dækning af de normerede stillinger med uddannede forskolelærere/lærere.
  • Antal ansatte forskolelærere/lærere for skoleåret 2010/2011.
  • Antal ansatte timelærere for skoleåret 2010/2011 (uden hensyn til beskæftigelsesgraden).
  • Fremgang/tilbagegang i lærerdækningen fra skoleåret 2009/2010 til skoleåret 2010/2011.
  • Fremgang/tilbagegang i lærerdækningen fra skoleåret 2000/01 til skoleåret 2010/2011 svarende til perioden fra kommunernes overtagelse af ansættelseskompetencen og frem til nuværende tidspunkt.

./. Opgørelsen, der vedlægges, er foretaget på niveauerne lands-, kommune- og skoleplan.

Der er taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger om skolevæsenet pr. 1.10. 2000 - 1.10.2010.

Skolens samlede timetal eksklusiv timer til ferie og søgne-/helligdage divideres med 1.784 (nettoarbejdstimetallet), hvorved skolens samlede normering fremkommer. Fra denne normering fratrækkes antallet af normerede stillinger som ledende skoleinspektør, skoleinspektør, viceskoleinspektør og fritidsinspektør, hvis der ved skolen er normeret sådanne stillinger, og herved kommer man frem til antal normerede stillinger som forskolelærere/lærere.

Ovenstående normerede lederstillinger indgår således ikke i de her foretagne beregninger af lærerdækningen med uddannede forskolelærere/lærere.

Det kan konstateres,

  • at antallet af normerede lærerstillinger i skoleåret 2009/2010 er 1.241 og i skoleåret 2010/2011 på 1.260 stillinger.
  • at der er ansat 7 færre forskolelærere/lærere i skoleåret 2010/2011 end i skoleåret 2009/2010. Antallet af forskolelærere/lærere ved byskolerne er uændret, og antallet af forskolelærere/lærere ved bygdeskolerne er reducret med 7.
  • at dækningsgraden for besættelse af de normerede stillinger med uddannede forskolelærere/lærere er 1,6 procentpoint mindre i skoleåret 2010/2011 end i skoleåret 2009/2010.
  • at der siden kommunernes overtagelse af ansættelseskompetencen 1. januar 2001 er ansat 29 flere uddannede forskolelærere/lærere.
  • at der siden kommunernes overtagelse af ansættelseskompetencen 1. januar 2001 er sket en forøgelse af de normerede stillinger som forskolelærer/lærer med 35 stillinger.
  • at 12 bygdeskoler med normerede lærerstillinger har i skoleåret 2010/11 ingen uddannede forskolelærere/lærere. 1. januar 2001 havde 12 bygdeskoler med normerede lærerstillinger ingen uddannede forskolelærere/lærere.    Kommunevis lærerdækningsgrad:

Kommune

Lærerdækning i procent, 2010/2011

(Lærer/forskolelærere)

 

Ændring forhold til 2009/2010

Qaasuitsup Kommunia

 

66,0 %

-2,5%

Qeqqata Kommunia

 

61,6 %

+4,1%

Kommuneqarfik Sermersooq

 

71,4 %

-2,1 %

Kommune Kujalleq

 

66,9 %

-5,0 %

Med udgangspunkt gl. kommuner med opgørelse fra 1. oktober 2010 ser lærerdækningen (lærer/forskolelærer) således ud:

Gruppering

Gl. kommuner og bygder

%

Under 50%

Upernavik

Ittoqqortoormiit

Maniitsoq

(36,4%)

(38,9%)

(49,5%)

 

Fra 50% til 60%

Tasiilaq

Uummannaq

Nanortalik

Paamiut

 

(54,0%)

(57,1%)

(58,2%)

(59,0%)

Fra 60% til 70%

Kangaatsiaq

Narsaq

Ivuttuut

Qaanaaq

Sisimiut

 

(63,4%)

(65,1%)

(66,7%)

(68,4%)

(68,8%)

 

Fra70% til 80%

Qaqortoq

Aasiaat

Qasigiannguit

 

(75,4%)

(76,4%)

(76,9%)

Over 80%

Ilulissat

Nuuk

Qeqertarsuaq

 

(80,7%)

(81,3%)

(86,4%)

 

Antal elever for hele Grønland i skoleåret 2010/2011: 8586

Antal af bygdeelever i skoleåret 2010/2011: 1921 (22,37%)

 

Bygdeskoler uden uddannede lærere skoleåret 2010/2011:

Nunaqarfik /Bygd

Atuartut amerlas-susaat/Elevtal

Kommune Kujalleq

Aappilattoq

24

34

Saarloq

7

Qassimiut

3

Kommuneqarfik Sermersooq

Kapisillit (Ungasianiit atuartitsitsineq misilerarneqarpoq - Fjernundervisning testes)

5

 

 

18

Isortoq (Ilinniartitsisut angalasut tapertarineqarput - rejselærere anvendes)

13

Qaasuitsup Kommunia

Kangerluk

6

 

 

 

 

 

 

110

Nuussuaq

38

Nutaarmiut

7

Naajaat

9

Innaarsuit

22

Aappilattoq

25

Qeqertat

3

 

 

Katillugit / I alt (162 udgør 8,43% af bygdeelever/162 nunaqarfinni atuartut 8,43 %-eraat)

162 (8,43%)

 

Under indtrykket af den fortsatte mangel på uddannede forskolelærere/lærere skal KANUKOKA opfordre kommunerne til nøje at vurdere deres timeforbrug i skolerne, idet der er en naturlig sammenhæng mellem timeforbruget og lærermanglen. Folkeskoleforordningen fastsætter nogle minimumstimetal for elevernes undervisning. Det er ud fra forordningen op til de enkelte kommuner at beslutte, om man vil følge forordningens minimumsbestemmelser, eller om man vil tildele eleverne timer udover minimumstimetallet. Det er også op til kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal organiseres med klassestørrelser, holddannelse, 2-lærerordninger, deletimer, almindelig specialundervisning m.v. For skoler med lavt elevtal i klasserne er der også mulighed at organisere undervisningen med et lavere elevtimetal end forordningens minimumsbestemmelser - de såkaldte afledte timeplaner. I arbejdstidsaftalen er der mulighed for tildeling af tid til en række individuelle opgaver, men for mange af opgaverne er det op til kommunerne at beslutte, om man vil bruge denne mulighed eller ej eller i hvilket omfang.

KANUKOKA's anbefaling går på, at hver enkelt kommune med udgangspunkt i en pædagogisk vurdering tager stilling til skolernes timeforbrug. Der skal gives eleverne mulighed for at nå de centralt fastsatte læringsmål i de enkelte fag, så undervisningens timetal og organisering må tage sit udgangspunkt deri.

Yderligere informationer: Simon Lennert


Sidst redigeret: 15. august 2011