Lønudgifter på skoleområdet

På skoleområdet udgør lønudgifterne som bekendt en meget stor del af skolernes samlede udgifter. Indenfor den enkelte skoles lønudgifter, er det lærer- og lederlønningerne, der udgør langt den største del, hvorimod lønudgiften til kontor-, pedel- og rengøringspersonale normalt kun udgør en mindre del.

Såvel i sammenhæng med vedtagelse af kommunens undervisningsplan, planlægning af skoleåret, budgetlægning og i den løbende bevillingskontrol er det derfor vigtigt, at man har fokus på lærerløntimeforbruget, da det er dette, der er bestemmende både for kommunens undervisningsmæssige niveau og for lønudgifterne til lærerne og lederne.

Lærerløntimeforbruget består dels af lærernes og ledernes undervisningstimer og dels af timetillæg, som lærerne og lederne får til udførelse af bestemte opgaver udover undervisningen – f.eks. administration, rådgivning, biblioteksarbejde, skole-/hjemsamarbejde m.v..

Undervisningstimetallet er overordnet bestemt i Landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen, hvor der i § 18 er anført minimums- og maximumsbestemmelserne for elevernes undervisningstid på de forskellige klassetrin. Indenfor dette råderum mellem minimums- og maximumsbestemmelserne kan kommunerne fastsætte elevernes undervisningstid i form af en kommunal undervisningsplan.

Indtil forordningsændringen i 1997 havde kommunerne ikke noget videre spillerum ved fastsættelsen af deres kommunale undervisningsplan, idet der ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 17. maj 1994 om normalundervisningsplaner for årgangsdelte og ikke-årgangsdelte skoler var fastsat bestemte timetal for de enkelte fag og klassetrin, som kommunerne skulle overholde. Undervisningstimetallet og de dermed forbundne lønudgifter var således i det store og hele centralt fastsat. Timetallene blev indarbejdet i den kommunale undervisningsplan sammen med andre bestemmelser om den enkelte skole. Undervisningsplanen skulle godkendes af kommunalbestyrelsen og stadfæstes af Landsstyret. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke forestod i 1995 og 1996 en ajourføring af de kommunale undervisningsplaner.

Efter forordningsændringen i 1997 blev ovenstående bekendtgørelse ophævet som følge af de nye styrelsesbestemmelser for folkeskolen. Bekendtgørelsen blev afløst af KIIIP’s cirkulære nr. 6/2000 om Vejledende timefordelingsplaner. Som cirkulærets titel angiver, indeholder det en vejledning til, hvordan man kommunalt kan udarbejde en undervisningsplan, der overholder forordningens krav. Cirkulærets vejledende timetal bygger i stor udstrækning på den tidligere bekendtgørelses timetal, men kommunerne har reel mulighed for at fastsætte et lavere eller højere niveau i forhold til denne vejledende timefordelingsplan, når blot man holder sig indenfor forordningens minimums- og maximumsbestemmelserne for elevernes undervisningstid.

Undervisningsplanen skal i henhold til folkeskoleforordningens § 44, stk. 3, udarbejdes som et bilag til den styrelsesvedtægt, som alle kommuner skal fastsætte for sit skolevæsen. Styrelsesvedtægten med tilhørende bilag fastsættes af kommunalbestyrelsen og sendes nu til Hjemmestyret alene som orientering. Undervisningsplanen bør udarbejdes, så den enkelte skole og skolebestyrelse har et vist råderum ved udarbejdelsen af den konkrete timefordelingsplan for skoleåret.

Det er imidlertid Landsforeningens erfaring, at kun få kommuner har udarbejdet en ny undervisningsplan som følge af forordningsændringen i 1997. De fleste kommuner har valgt at fortsætte med den tidligere vedtagne undervisningsplan, og nogle kommuner har måske ikke været tilstrækkelig opmærksom på, at der var blevet åbnet mulighed for at ændre på niveauet for elevernes undervisningstid og de dermed forbundne omkostninger.

Der har i de senere år – bl.a. under påvirkning af debatten om Atuarfitsialak/Den Gode Skole – været igangsat flere udviklingstiltag og niveauforbedringer i de enkelte kommuner, uden der er taget skridt til ændringer i den enkelte kommunes undervisningsplan.

Landsforeningen har i flere tilfælde erfaret, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem timetallene i den enkelte kommunes undervisningsplan og den faktiske undervisning, der gennemføres, ligesom der i flere tilfælde ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem budgetlægningen og den faktiske anvendelse af lærerløntimer.

Det er vigtigt, at man altid har en ajourført undervisningsplan, og at den overholdes. Undervisningsplanen har 2 formål. Dels er undervisningsplanen udtryk for det undervisningsniveau, som kommunalbestyrelsen har fastsat for sit skolevæsen, og dels er undervisningsplanen et styringsredskab for bl.a. lønudgifterne på skoleområdet.

I forbindelse med ikrafttrædelse af en ny folkeskoleforordning pr. 1. august 2003 vil det være nødvendigt, at alle kommuner ajourfører deres styrelsesvedtægt for skolevæsenet. I det tilhørende bilag med undervisningsplan skal der tages højde for, at der i en overgangsperiode frem til og med skoleåret 2007/08 skal være dels en undervisningsplan for elever, der skal færdiggøre deres skolegang efter den nugældende forordnings bestemmelser (7. – 11. klasse), og dels en undervisningsplan for de elever, der fra 1. august 2003 vil være omfattet af den nye forordning. I skoleåret 2003/04 er det kun 1. – 6. klasse, der er omfattet af den nye forordning, men for hvert skoleår vil der komme yderligere 1 årgang, så alle 1. – 10. klasser i skoleåret 2007/08 er omfattet af de nye bestemmelser.

Ved den kommende ajourføring af styrelsesvedtægtens undervisningsplan skal Landsforeningen opfordre kommunerne til nøje at vurdere undervisningstimetallet både set i relation til det ønskede undervisningsniveau i kommunen og i relation til de dermed forbundne økonomiske ressourcer.

I forbindelse med høringen om og vedtagelsen af den nye folkeskoleforordning bestræbte Landsforeningen sig meget på at sikre, at der blev afsat de nødvendige økonomiske ressourcer til forordningens gennemførelse – herunder specielt udgifterne til lærerlønninger. Dette arbejde gav ikke det ønskede resultat, idet Landstinget valgte at nedsætte elevernes undervisningstid fremfor at finde de nødvendige økonomiske ressourcer. Det lægger desværre et pres på kommunerne, hvis man vil fastholde elevernes samlede undervisningstid i det kommende 10-årige skoleforløb på samme niveau som i det nuværende 11-årige skoleforløb. Kommunerne kan naturligvis af pædagogiske grunde vælge at gå over forordningens minimumsbestemmelser med hensyn til elevernes undervisningstid, men man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at bloktilskuddet vil være baseret på bestemmelserne om elevernes minimale undervisningstid. Vælger kommunerne at lægge sig på et højere undervisningstimetal, vil den kommunale ”medfinansiering” af folkeskolen blive større end i dag.

Som nævnt i indledningen er det i flere sammenhænge nødvendigt for kommunerne at have fokus på skolernes lærerløntimeforbrug:

• I forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af en ny undervisningsplan binder kommunalbestyrelsen sig til et bestemt udgiftsniveau til lærerlønninger, som årligt må indarbejdes i de kommunale budgetter for skoleområdet afhængigt af udviklingen i elev- og klassetal.
  
• I forbindelse med behandling af eventuelle ønsker om ændringer til undervisningsplanen skal der også tages stilling til den afledte økonomiske effekt af ændringer i lærerløntimetallet.
  
• I forbindelse med den årlige udarbejdelse af den konkrete timefordelingsplan for den enkelte skole skal lærerløntimetallet være i overensstemmelse med den givne bevilling.
  
• I forbindelse med ansøgning om iværksættelse af udviklings- og forsøgsarbejde skal ændringer i løntimetallet være beskrevet såvel under som efter eventuel forsøgsperiode, ligesom eventuel refusion fra Inerisaavik af visse lærerlønninger under forsøget skal indgå i vurderingen af ansøgningens økonomiske effekt.
  
• I forbindelse med budgetlægningen skal der på baggrund af en ajourført elevtalsprognose tages højde for eventuelle ændringer i lærerløntimetallet som følge af ændret elevtal i såvel det konkrete budgetår som i budgetoverslagsårene.

Til brug for beregning af den økonomiske sammenhæng med lærerløntimetallet kan man med fordel udregne en gennemsnitlig årlig udgift pr. ugentlig lærerløntime for hver skole i kommunen. I en sådan opgørelse skal indgå alle løndele incl. diverse tillæg m.v. (grundløn, særlige tillæg, rådighedstillæg, pensionsbidrag, ATP, særlig feriegodtgørelse, stedtillæg, TR-fondsbidrag, ferierejsefondsbidrag, fratrædelsesbeløb, rekrutterings- og fastholdelsestillæg m.v.).

Landsforeningen har i foråret 2002 foretaget sådanne gennemsnitsberegninger i en kommune. På kommunens 2 store byskoler var den gennemsnitlige årlige udgift pr. ugentlig lærerløntime på kr. 10.300, hvor 82 % af timerne blev læst af uddannede lærere/forskolelærere, og 18 % af timerne blev læst af timelærere. På kommunens 3 bygdeskoler var den gennemsnitlige årlige udgift pr. ugentlig lærerløntime på kr. 9.000, hvor 72 % af timerne blev læst af uddannede lærere/forskolelærere, og 28 % af timerne blev læst af timelærere. Sådanne gennemsnitsberegninger kan svinge en del fra skole til skole og fra kommune til kommune, da forholdet mellem antal uddannede lærere/forskolelærere og antal timelærere har afgørende betydning for lønudgiften, ligesom lærernes anciennitet kan have en vis betydning.

På baggrund af ovenstående skal Landsforeningen opfordre kommunerne til nøje at vurdere deres forbrug af lærerløntimer. Naturligvis skal folkeskoleforordningens minimums- og maximumsbestemmelserne for elevernes undervisningstid overholdes, men indenfor dette råderum må den enkelte kommune fastlægge sit undervisningsniveau ud fra såvel en pædagogisk som en økonomisk synsvinkel.

”Kanukoka Nyhedsbrev” nr. 3/2002 bringer en forkortet og redigeret version af ovenstående redegørelse