UUMMANNAP KOMMUNIA Teknisk Forvaltning - Box 200 – 3961 Uummannaq ( +299 95 44 00 - Fax +299 95 16 77 Notat. Faktisk sagsforløb om kommunal erstatning ved skade grundet opstemmet vand fra hovedkloak. Hovedkloakkerne i Uummannaq fører kun gråt spildevand. Natrenovation bortkøres fra spande og vandskyllende toiletters tanke. I slutningen af 1980-erne anlagde GTO en fællesstikledning hvortil et hus B blev tilsluttet. Trods protest fra kommunen blev vi pr. 1.1.1997 pålagt driften af hovedkloakkerne. Hvad der var hovedkloak fremgik af et håndtegnet kortbilag 1:2000 fra Ini, og dette omfattede hovedkloakken som hus B- var tilsluttet. Der var ingen oplysninger om hvor elfrostsikrings systemerne fandtes og slet ingen oplysninger om hvilke strækninger de betjente. Godt 4 måneder efter kommunen fik driften af hovedkloakkerne, men ikke ejerskab til ledningerne, sker en tilstopning af hovedkloakken nedstrøms for B. Årsagen hertil er ukendt, gennemsnitstemperatur i april det år er –13o C. Da kloaksystemet er udført lukket uden brønde, opstemmer vandet til det lavest liggende hus B, og strømmer ud på gulvet. Skaden sker en helligdag, hvorfor det tager nogle timer at få rekvireret mandskab, men sidst på dagen bliver hovedkloakken åbnet i et T-stykke eller en renselem, hvorved kloakvandet løber ud på terræn, og ikke længere ind i huset.
Af kommunens tilskudsbeløb til kloakdrift fra hjemmestyret år 1997 var 20% ikke fordelt til kommunerne, men blev i Hjemmestyret som reserve til skader. Dem søger kommunen om til udbedring af skader i hus B og reparation af hovedkloakken. Dette afviser hjemmestyret med begrundelse i at kommunen kan benytte af driftsbeløbet til udbedring af skader, trods skaden vil udgøre ca. 8 års driftsmidler. Noget senere samme år sker en ny skade med opstemning i B grundet tilfrysning af stikledning ud til den afbrudte hovedkloak. Beboeren skiller selv stikledningen af ved en privat aftale med kommunens arbejdsformand. År 1998 sker en lignende skade i et andet hus, og kommunen rekvirerer tilsvarende en rørlægger til at åbne hovedkloak. Det beskadigede hus er bolig for rørlæggerfirmaet, og ved fejl kommer kommunen til at betale for nogle timer rengøring i huset, da de er anført på samme regning som arbejdet med hovedkloakken.
År 2002 henvender en advokat sig på vegne af B og opstiller følgende erstatnings krav: Kommunen afviser alle 3 krav og sag anlægges i Landsret af advokat for B. Ved domsforhandlinger 2003 er bevismaterialet noget tyndt idet kommunens sagsbehandler fra hændelsen i 1997 er død og både den defekte hovedkloakledning og stikledninger til B- (der var over terræn) er nedtaget. Elfrostsikringen til ledningen viste sig at sidde i kælderen til Ini´s tidligere kontor, og var nu afbrudt og delvis nedtaget.
Dommen faldt ud til sagsøgers fordel. Da dette bl.a. var i modstrid med en dom ved Venstre Landsret i lignende sag fra Danmark, da kommunen ingen skade havde forvoldt på stikledningen, og iøvrigt havde reageret straks da staden opstod, ankede kommune sagen til Østre Landsret. Med omkostninger til kommunens advokat, sagsomkostninger til Landsret og erstatningsbeløb kostede sagen kommunen i alt 124.000 kr. Dette kan sammenlignes med det årlige bloktilskuds beløb på 240.000 kommunen blev kompenseret med ved hovedkloakkernes overdragelse, hvoraf ca. 160.000 kr./år alene går til elregninger for frostsikring. Kommunen valgte forlig i sagen da vi dels stod svagt grundet fejludbetalingen til rørlæggeren, dels var året 1997 atypisk da kommunen ikke ejede hovedkloakkerne og derved havde søgt hjemmestyret om beløb til udbedring. Spørgsmålet om hvorvidt sagen i det hele taget skulle være rejst mod kommunen og ikke mod hjemmestyret, er aldrig blevet afklaret. Konklusionen er at kommunen skal sørge for at kunne dokumentere både den forebyggende indsats og skades udbedringen. Til ombygning af de øvrige lukkede kloaksystemer til systemer med åbne brønde der kan klare opstemning uden skade på tilsluttede huse, er hjemmestyret ansøgt om projekterings beløb i forbindelse med reinvestering af hovedkloakkerne. Når denne rapport foreligger skal dernæst ansøges beløb til fysisk udbedring af de fejludførte lukkede kloakstrækninger kommunen er blevet pålagt. Med venlig hilsen
Niels Mønsted |