PROJEKTBESKRIVELSE FOR
NATURVEJLEDEREN I SISIMIUT KOMMUNE
Naturvejlederens ansættelsessted er Sisimiut Kommune. Naturvejlederens daglige chef er forvaltningschefen for Børne- og Kulturforvaltningen og naturvejlederen vil fysisk være placeret jf. bilag 3.
Naturvejlederen er ansat på fuld tid med løntilskud fra Miljøstyrelsen. Se bilag 4 for tilskuddets størrelse og kommunens forventede egenfinansiering.
Opstart af projektet forventet gennemført i første halvår af 2005.
Stillingsopslag vedlagt som bilag 5.
Formål:
Naturvejlederen skal formidle viden inden for områderne natur, miljø og kultur, i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af den af arbejdsgruppen bag projektet ASI (den nationale naturvejlederordning) udarbejdede ”Redegørelse om naturvejledning i Grønland”, og den aftale (tilsagnsskrivelse) der indgås mellem Miljøstyrelsen og kommunen i forbindelse med tildeling af løntilskud fra Miljøstyrelsen.
Formålet med naturvejlederens arbejde er
1. at formidle viden om
- samspillet mellem menneske og natur med udgangspunkt i den grønlandske kultur,
- at mennesket er en del af naturen og påvirker naturen,
- at naturen skal beskyttes for, at vi fortsat skal kunne udnytte den,
- at skrevne og uskrevne regler og værdier om aktiviteter i naturen må respekteres, og
- at bæredygtighed begynder lokalt og har et bredere og globalt perspektiv.
Naturvejlederen har således bl.a. til formål at videreføre dialogen fra Tulugaq om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, samt hvorledes vi bedst muligt bortskaffer affald.
2. at registrere flora, fauna, geologi, kulturefterladenskaber, dyr mv. m.h.p. formidling og bevarelse af viden om naturen for eftertiden.
Målgruppe:
Målgruppen er følgende:
a) Børn
b) Familien
c) Turister.
Den primære målgruppe for naturvejlederens arbejde er børn i skolealderen. Den sekundære målgruppe er voksne gennem familiens gensidige påvirkning, samt gennem turismen. Fokus på børn er styrende for hele arbejdet, og påvirkningen af børn sker både via en direkte effekt gennem undervisning og en indirekte effekt gennem påvirkningen af hele familien og miljøet.
Aktiviteter:
Naturvejlederen har til opgave at
Nedsættelse af Følgegruppe:
Kommunen nedsætter en følgegruppe, som kan støtte naturvejlederen i sit arbejde. Den nedsatte gruppe skal bl.a. komme med forslag til prioriteringen af arbejdsopgaverne og være idebank for nye initiativer. Derudover skal følgegruppen deltage i en løbende opsamling af erfaringer og være med til at vurdere relevansen af nye tiltag. Følgegruppen referer direkte til naturvejlederens daglige chef som indgår i gruppen.
Af bilag 1 fremgår hvem der deltager i følgegruppen. Der er løbende mulighed for at ændre på sammensætningen af følgegruppen.
Følgegruppen er sammensat således, at det sikres, at relevante ressourcepersoner, repræsentanter fra kommunen, samt personer der besidder en særlig viden eller interesse inden for natur-, miljø-, og kulturområdet deltager i gruppen.
Støtte fra det nationale Naturvejlederudvalg, den koordinerende naturvejleder i Nuuk samt Direktoratet for Miljø og Natur:
Der er i forbindelse med indførelse af den nationale naturvejlederordning (ASI) nedsat et nationalt Naturvejlederudvalg, der fungerer som en styregruppe for hele naturvejlederordningen.
Naturvejlederudvalget skal således godkende projektbeskrivelse og arbejdsprogram for de naturvejledere, der er ansat under ASI-ordningen, sålænge kommunen modtager tilskud til projektet. Naturvejlederudvalget honorerer den koordinerende naturvejleder i Nuuk for at støtte de øvrige naturvejledere i deres arbejde, hvorfor faglige spørgsmål om naturvejledning kan rettes til denne person.
Naturvejlederen vil ligeledes kunne hente faglig støtte fra Direktoratet for Miljø og Natur, som varetager sekretariatsfunktionen for Naturvejlederudvalget.
Forventede resultater:
Det forventes, at naturvejlederen i tæt samarbejde med arbejdsgiveren og den nedsatte følgegruppe opfylder de opsatte mål for naturvejlederens arbejde, herunder at der skabes et netværk omkring naturvejlederen, som vil være et godt fundament for formidling om natur-, miljø-, og kulturrelaterede emner.
Det forventes ligeledes, at naturvejlederen bidrager til en frugtbar dialog om, hvordan vi behandler vores natur, og hvorledes vi værner om vores miljø. Og det forventes, at naturvejlederens arbejde styrker befolkningens interesse for natur- og miljøspørgsmål og forståelse for de lokale, nationale og globale sammenhænge mellem menneskelig aktivitet og påvirkningen på naturen og miljøet.
Det forventes herudover, at naturvejlederen inspirerer befolkningen til at involvere sig i lokale beslutningsprocesser vedrørende livsstil og bæredygtig udvikling.
Der er i bilag 2 opstillet overordnede målsætninger samt præcise delmål for de første 4 år for de enkelte delområder.
Uddannelse:
Naturvejlederen forpligter sig til at gennemføre et uddannelsesforløb, som vil blive nationalt koordineret med deltagelse af andre naturvejledere. Uddannelsesforløbet vil indebære et endnu ikke fastlagt antal rejser internt i Grønland og muligvis også til udlandet. Der er i bilag 4 afsat et årligt beløb til dette.
Primære samarbejdsparter indenfor og udenfor den kommunale forvaltning:
Naturvejlederens nærmeste foresatte er Chefen for Børne- og Kulturforvaltningen. De nærmeste samarbejdspartnere indenfor den kommunale administration bliver skolerne (BKF), idrætskonsulenten (BKF), museet (BKF), turistkontoret (stab), miljømedarbejderen (TMF) samt fangst- og fiskerikonsulenten (TMF).
Disse indgår også i den følgegruppe som støtter naturvejlederen i sit arbejde jf. bilag 1.
Eksterne samarbejdspartnere bliver f.eks. jagtbetjenten, KNAPK, Naturinstituttet mv.
Arbejdsprogram:
Kommunen udarbejder – i samarbejde med naturvejlederen og ovennævnte følgegruppe – hvert år et arbejdsprogram for naturvejlederens indsats det kommende år (herunder hvilke aktiviteter der skal tilbydes borgerne i kommunen) samt tre overslagsår, som dog kun løst skitseres. Arbejdsprogrammet er en liste over relevante arbejdsopgaver samt en tidsplan for, hvornår hvilke opgaver løses samt en prioritering af opgaverne. Dog skal det altid være muligt løbende at foretage ændringer i arbejdsprogrammet.
Arbejdsprogrammet skal godkendes af Naturvejlederudvalget.
Arbejdsprogrammet for de første 4 år er beskrevet i bilag 2. Programmet revideres hvert år.
Følgegruppen fungerer som sparringspartner og idebank for vejlederen.
Gruppen ledes af naturvejlederens nærmeste foresatte
Gruppen består endvidere af
Andre ressourcepersoner, som der kan trækkes på i denne forbindelse, kunne være
Bilag 2: Arbejdsprogram
Naturvejlederen i Sisimiut Kommune vil få en blandet arbejdsdag med undervisning, friluftsaktiviteter og administration. Vejlederen vil få kontor på Børne- og Kulturforvaltningen, men vil i høj grad være at finde på skolerne og ude i naturen, hvis vedkommende da ikke er til møde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Museet eller Turistchefen.
Arbejdet vil have to dele: En aktivitetsbaseret del og en administrativ del, hvor hovedvægten klart ligger på den første. En generel fordeling forventes at være 80% aktivitet og 20% administration.
Indenfor aktivitetsopgaverne vil det være hensigtsmæssigt med en årsplan som tager årstiderne i betragtning, således at teltture, jagt og fiskeri mv. lægges om sommeren og undervisningsdelen lægges om vinteren.
Opgaverne er følgende:
I. Aktiviteter:
1. Formidling
Mål: Børn i Sisimiut skal gå ud af folkeskolen med en øget bevidsthed om naturen i en videnskabelig sammenhæng.
1.1. Målgruppen børn.
For at påvirke så mange sider af børnenes hverdag som muligt, vil naturvejlederens arbejde med holdningsbearbejdning ske gennem fire kanaler: Skolen, hjemmet, fritiden og medierne:
1.1.1. Holdningsbearbejdning gennem skolen.
Delmål: At blive en integreret del af planlægningen og undervisningen på skolerne.
Metode:
År 1:
- NV lånes til byskolenes mellemtrin et fast ugentligt timetal (f.eks. 2 timer) og indgår som supplement til den eksisterende undervisning i naturvidenskabelige fag. Vægten lægges på bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.
År 2:
- NV lånes til byskolenes mellemtrin et fast ugentligt timetal (f.eks. 2 timer) og indgår som supplement til den eksisterende undervisning i naturvidenskabelige fag. Vægten lægges på bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.
- NV arrangerer en fast årlig telttur for 5. klassetrin sammen med biologi-læreren.
År 3:
- NV lånes til byskolenes mellemtrin et fast ugentligt timetal (f.eks. 2 timer) og indgår som supplement til den eksisterende undervisning i naturvidenskabelige fag. Vægten lægges på bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.
- NV arrangerer en fast årlig telttur for 5. klassetrin sammen med biologi-læreren.
- NV undersøger mulighederne for etableringen af en primitiv naturskole til anvendelse under de årlige teltture med skolerne og andre jf. nedenfor.
1.1.2. Holdningsbearbejdning gennem hjemmet.
Delmål: At kunne påvirke børns brug af naturen gennem familien.
Metode:
År 1:
- Gennem opslag i lokalavisen arrangeres en forældre-barn jagt- eller fisketur med det underliggende tema ”Menneskers påvirkning af naturen”. NV holder korte indlæg for børnene på turen omkring bæredygtig fangst mv.
- Gennem samarbejde med forebyggelseskonsulenterne og miljøarbejderen udvælge et antal omsorgssvigtede børn (altså de børn som ikke deltager under forældre-barn jagten ovenfor) og gennemføre telttur med disse med undervisning i bæredygtig brug af naturen, herunder overnatning, tilberedning af mad, fisk af ørred og oprydning efter sig (menneskets påvirkning af naturen, igen).
År 2:
- Gentagelse af den ovennævnte familie-tur.
- Etablering af en mærkeordning hvor børn kan tildeles hæderstegn når forældrene bevidner hvor mange km. de har gået på de markerede vandreruter.
År 3:
- Gentagelse af den ovennævnte familie-tur
- Etablering af en mærkeordning hvor børn kan tildeles hæderstegn når forældrene bevidner hvor mange km. de har gået på de markerede vandreruter.
- Udbygning af mærkeordningen til at omfatte andre hæderstegn, f.eks. antal byggede varder eller antal overnatninger i telt el.lign.
1.1.3. Holdningsbearbejdning gennem fritiden.
Delmål: At skabe en motivation blandt børn og unge for at færdes i naturen i den almindelige fritid mv.
Metode:
År 1:
Gennem samarbejde med ungdomsklubben og ungdomscenteret (som har hunde) gennemføre vinter-tur med disse med undervisning i bæredygtig brug af naturen, herunder overnatning, tilberedning af mad og oprydning efter sig (menneskets påvirkning af naturen, igen).
År 2:
Gentagelse af en årlig vintertur.
År 3:
Gentagelse af en årlig vintertur.
1.1.4. Holdningsbearbejdning gennem medierne.
Delmål: At blive en integreret del af formidlingen i lokalavisen.
Metode:
År 1:
NV skriver en fast månedlig spalte – på sammen måde som kommunens forebyggelseskonsulenter – i lokalavisen om enten gennemførte arrangementer eller tema-artikel om bæredygtig fiskeri, bæredygtig jagt og lign. alt efter årstiden.
År 2:
NV får børnene til at skrive ovennævnte artikler om gennemførte arrangementer. NV skriver fortsat tema-artikler.
År 3:
NV får børnene til at skrive ovennævnte artikler om gennemførte arrangementer. NV skriver fortsat tema-artikler.
1.2. Målgruppen turister.
Delmål: Der skal være en vidensressource for turisme-erhvervet.
Metode:
År 1:
Yderligere markering af bynære vandreruter: NV undersøger nye og gamle ruter (dette ske i forbindelse med formidlingen til børnene ovenfor) og kortlægger behovet for opfriskning af markeringen. Selve markeringen kan foretages med konsulentbistand udefra (outfitter) eller som et projekt der involverer børnene (der medbringes spraydåser på en tur og børnene får lov at markere ruten efter NV anvisninger).
År 2:
I aktivt samarbejde med turistkontoret udarbejdes pjecer over vandreruterne og seværdigheder i naturen.
År 3:
NV gennemfører fagkursus for lokale guider i byen omkring naturhistoriske forhold i det bynære område.
2. Registrering
Mål: Den allerede eksisterende registrering af naturhistoriske forhold i Sisimiut Kommune skal systematiseres.
Metode:
År 1:
NV skaber sig indledningsvist et overblik over hvilke data som er tilgængelige på Sisimiut Museum.
År 2:
På baggrund af dette udvikles en database i MapInfo som kan anvendes til senere formidling via pjecer mv. til borgene og turisterne.
År 3:
Løbende registrering i samarbejde med relevante parter, typisk efter hver telttur med børnene, hvor nye observationer er gjort på turen.
II. Administration:
Naturvejlederen har følgende sagsbehandlingsområder:
Vil du medvirke til at børnene i Sisimiut Kommune får en større viden om naturen omkring dem, lære dem om bæredygtig udvikling og give dem nogle gode oplevelser ude i fjeldet?
Så er denne nyoprettede stilling lige noget for dig!
I samarbejde med Direktoratet for Natur og Miljø vil der som en forsøgsordning blive etableret en national naturvejlederordning, Asi. Naturvejlederen ansættes af kommunen og skal gennemføre en række opgaver for denne i forbindelse med undervisning, formidling og registrering af naturhistoriske forhold i kommunen. Den primære målgruppe vil være skolebørn, men også en bredere sekundær målgruppe kan tænkes.
Naturvejlederen vil arbejde tæt sammen med skolerne, museet, turistkontoret, fangst- og fiskerikonsulenten og miljømedarbejderen. Den nærmeste foresatte er forvaltningschefen i Børne- og Kulturforvaltningen. Desuden vil der blive etableret en følgegruppe som vil fungere som rådgivnings- og koordinationsorgan på området.
Arbejdsområderne vil bl.a. blive:
· Undervisning på skolerne i naturhistorie og bæredygtighed.
· Vejledning af lærere på skolerne i integrering af natur- og miljøforhold i undervisningen.
· Gennemførsel af teltture med skoleklasserne.
· Udarbejdelse af pjecer med information til borgere og turister.
· Registrering af naturhistoriske forhold i kommunen til bevarelse for eftertiden.
Der er altså tale om en blanding af kontorarbejde, undervisning samt praktisk arbejde ude i naturen.
Vi forventer, at du:
· har en relevant uddannelse indenfor området
· har praktisk erfaring indenfor området
· er dobbeltsproget
· kan arbejde selvstændigt
· har gode samarbejdsevner
Vi kan tilbyde:
· en alsidig arbejdsplads med mange udfordringer
· en arbejdsplads i udvikling
· indflydelse og medbestemmelse
Tiltrædelse per 1. juli 2005 eller efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er pt. under klassifikation.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Skoledirektør Lise Skifte Lennert, tlf. 86 40 77 lokal 300, Palle Lennert på lokal 321 eller Claus Løye Andersen på lokal 142.
Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og tidligere relevant beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser samt eventuelle arbejdsgiverudtalelser skal være Sisimiut Kommunes personalekontor i hænde senest 15. juni 2005.
Sisimiut Kommune
Postbox 1014
3911 Sisimiut
www.sisimiut.gl
Sisimiut Kommuneani meeqqat avataatungiminni pinngortitaq pillugu ilisimasaqarnerulernissaannut, nungusaataanngitsumik atuinermik ineriartortitsinermik qaqqanilu nuannersunik misigisaqarnissaannut peqataarusussuseqarpiit?
Taava una atorfik nutaatut pilersinneqartoq ilinnut tulluartuussaaq!
Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik suleqatigalugu nuna tamakkerlugu pinngortitamut iltisersuisunik, Asi, misiliutaasumik ingerlasussamik pilersitsisoqassaaq. Pinngortitamik ilitsersuisoq kommunimit atorfinitsinneqassaaq atuartitsinermullu atatillugu suliassat assigiingitsut, kommunemi pinngortitap oqaluttuassartaanik nalunaarsuineq ingerlatitseqqiinerlu suliarissallugit. Pingaaarnertut anguniaqarfiussapput meeqqat atuartut, kisianni aamma siammasinnerusumik pingaaruteqannginnerusumik anguniagaqartoqarsinnaanera eqqarsaatigineqarsinnaavoq.
Pingortitamut ilitsersuisup atuarfiit, katersugaasivik, takornariartitsiveqarfik, aalisarnermut piniarnermullu siunnersorti avatangiisinullu sulisoq qanittumik suleqatigissavai. Qaninnerpaatut saaffigisassarissavaa Meeqqanut kulturimullu ingerlatsivimmi pisortaq. Taakku saniatigut suleqataasussanik immikkoortumi ataqatigiissaarisussatut siunnersortitullu atuuttussamik pilersitsisoqassaaq.
Ilaatigut suliassat makkussapput:
· Pinngortitap oqaluttuassartaanik nungusaataanngitsumillu atuinermik atuarfinni atuartitsineq.
· Atuartitsinermi pinngortitamut avatangiisinullu tunngasunik atuarfinni ilinniartitsisut ilanngussisarnissaanik ilinniartitsineq.
· Atuarfinni klassit ilagalugit tuperiarnernik ingerlatsineq.
· Innuttaasunut takornarissanullu paasissutissanik naqitaaqqanik suliaqarneq.
· Kommunemi pinngortitami oqaluttuarisaanermut tunngassuteqartunik siunissamilu paariinnarneqarnissaannik nalunaarsuineq.
Taammaattumik uani allaffissorluni suliaqarneq, atuartitsineq pinngortitarlu tikillugu akuleriisillugit sulineq pineqarpoq.
Naatsorsuutigaarput:
· Pineqartumut attuumassutilimmik ilinniagaqarsimasutit
· Pineqartumut tunngasumik misilittagaqartutit
· Marluinnik oqaaseqartutit
· Nammineersinnaassuseqartutit
· Suleqatikkuminartuusutit
Neqeroorutigisinnaavarput:
· Suliffik nikerartoq unammillernartorlu
· Suliffeqarfik ineriartortoq
· Sunniuteqaqataaneq aalajangeeqataasinnaanerlu
Atorfininnissaq isumaqatigiissuteqassaaq.
Atorfinitsitaanermi akissarsiaqartitaanermilu atugassarititaasut:
Akissarsianut atugassarititaasut isumaqatiginninniutaapput.
Atorfinitsitaaneq akissarsiaqartitaanerlu qinnuteqartup suliami attuumassuteqartumut kattuffianut isumaqatigiissutit atugassarititaasut naapertorlugit pissaaq.
Paasissutissat sukumiinerusut Atuarfeqarnermi pisortamut Lise Skifte Lennert oqarasuaat 86 40 77 illup iluani 300 imaluunniit Palle Lennert illup iluani 321 atorlugit pissarsiarineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat ilinniarsimasamik siusinnerusukkullu suliarisimasanik paasissutissanik soraarummeersimanermilu allagartap assilineranik kiisalu sulisitsisorisimasap oqaaseqaataanik ilallugu Sisimiut Kommuneata sulisoqarnermi allaffeqarfianeeriissaaq kingusinnerpaamik juulip 15-ni 2005-mi.
Sisimiut Kommune
Postbox 1014
3911 Sisimiut
www.sisimiut.gl