Vedr.: Høring af udkast til ændring af Miljøforordningen – juni 2005.
Kanukoka har gennemgået det seneste ret omfattende udkast til ændring af miljøforordningen, og kan hertil knytte følgende kommentarer:
Det er Kanukokas opfattelse, at den sparsomme reaktion på denne høringsrunde i væsentlig grad skyldes, at man for at have optimalt overblik over situationen et nødt til at have alle fem værker liggende opslået og successivt gennemgå dem alle punkt for punkt – de fire foregående værker plus dette sidste ændringsforslag. Det er en næsten uoverkommelig opgave i en lille teknisk forvaltning med meget knappe mandskabsressourcer.
Det forekommer indlysende, at man nu skulle gøre en dyd af nødvendigheden og sammenskrive det hele, og derefter i høringssituationen markere dette aktuelle forslags ordlyd med fed skrift eller på anden afstikkende måde. Det bør i hvert fald ske i den endelige udgave.
Taget som helhed forekommer den samlede forordning – som den vil tage sig ud, når de fem værker sammenskrives – som noget tungt læseligt men trods alt velmenende regelstof, som alle aktører – både offentlige, halvoffentlige og private instanser – kan og skal holde sig til for at fremme miljøet i Grønland bedst muligt.
Det vil være alt for omfattende at kommentere alle punkter hver for sig – men det kan generelt konkluderes, at inden de enkelte punkter i forordningen skal udmøntes i de mere beskrivende og konkrete bekendtgørelser, skal økonomien i det nødvendigvis tages op til forhandling mellem GHS og Kanukoka i bloktilskudssammenhæng.
Det står klart, at de fem værker tilsammen udgør en sammenstykning af regelgrundlag, som DMN har fundet nødvendige at tilvejebringe efterhånden, som behovene er blevet tydelige og påkrævede. Men denne sammenstykning fremmer ikke overskueligheden. Det er sandsynligt, at denne forordning kan gøres meget mere overskuelig og læsevenlig ved sammenskrivningen.
Generelt vil Kanukoka pege på følgende forhold, som bør overvejes meget grundigt – og ikke mindst ved udmøntningen af bekendtgørelserne:
Betaling for miljøfremmende tiltag ved gebyrer er naturligvis en måde at lave en økonomisk opstilling på, men det er et uomtvisteligt faktum, at der mange steder – vel de fleste – allerede er skåret ind til benet her. Det tjener intet fornuftigt formål at pålægge folk gebyrer, hvis det blot tilsvarende øger restancepuklen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at indtægterne i bygder og yderdistrikter, som huser en stor del af befolkningen, ikke har mulighed for at betale for ret meget andet end de basale livsfornødenheder.
Hvad angår indførelse af afgifter generelt til dækning af senere bortskaffelsesomkostninger hersker der ikke enighed i GHS’s direktorater, idet det også er fremhævet, at det vil være alt for administrativt tungt at kanalisere disse afgifter tilbage til de respektive bortskaffelser. Kanukoka afventer en klar udmelding herom inden konkret stillingtagen. En forudsætning for ordningens berettigelse er i det mindste, at pengene ’går tilbage’.
I forbindelse med lukning af dumpe er det naturligvis ikke acceptabelt at pålægge kommunerne omkostninger for dækning, regulering, perkolatbehandling m. m. af gamle dumpe, som kommunerne ikke har haft lod eller del i anlæg og drift af. Det er en samfundsopgave, som må løses på anden vis.
Eventuelle sikkerhedsstillelser kan naturligvis kun komme på tale, når der åbnes nyanlæg. Når det drejer sig om kommunale anlæg, virker det administrativt for tungt og vel også overflødigt. Kanukoka fraråder dette.
Det må være på sin plads, at der skabes den ønskede hjemmel til at kunne foretage alle disse tiltag, men det er vitalt vigtigt at holde sig for øje, at der ved udarbejdelserne af de følgende bekendtgørelser gøres et seriøst udredningsarbejde aftaleparterne imellem, når de nye tiltag skal beskrive og ikke mindst kapitaliseres. Der skal følge økonomi med over til kommunerne sammen med de pligter kommunalbestyrelserne pålægges. Det har ingen mening at pålægge kommunerne forpligtelser, som kommunerne ikke økonomisk kan løfte. Det vil tværtimod virke modsat.
De estimater, der hidtil et foretaget over flere af de fremtidige aktiviteter, der forventes indført, kan Kanukoka ikke bekræfte rigtigheden af. Disse beløb skal konkret beregnes fra opgave til opgave.
Foreksempel er det ulige meget nemmere og billigere at dække gamle dumpe ned, hvor der findes materialer at gøre det med, end på steder, hvor alt fyldmateriale skal tilføres som skibslast.
I øvrigt henvises til høringssvar fra Tasiilaq, Nuuk og Uummannaq
